Podcast: Fem til fredag #8 - 5 uhyggeligt undervurderede gyserfilm

Oktober-gyset fortsætter i Moovy Podcast. I ugens episode kigger vi nærmere på undervurderede gysere, der byder på sexede vampyrer, klamme dukker og Stephen King.

I sidste uges episode af Moovy Podcast satte vi gang i gysertemaet, som danner rammerne for oktober. Her kiggede vi nærmere på fem af de bedste originale gyserfilm, som du kan se på Netflix.

Senere er på måneden kan man se frem til, at vi dykker ned i Wes Cravens filmografi, kårer de bedste film af John Carpenter og finder Moovys ultimative top fem over de bedste gyserfilm – nogensinde. Men før alt dét sker, kommer vi med fem anbefalinger til uhyggeligt undervurderede gyserfilm.

HØR OGSÅ: FEM TIL FREDAG #7 - DE 5 BEDSTE ORIGINALE GYSERFILM PÅ NETFLIX

Dine to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, har nemlig gravet dybt i filmsamlingen for at finde noget gysersnask, der ikke har fået den opmærksomhed, som filmene i sandhed fortjener.

Her snakker vi b.la. om en vis Stephen King-filmatisering og Abel Ferraras bud på en "Body Snatchers"-film, og så dukker der en klam, klam dukke op i det britiske slow-burn "Possum".

De film, og meget andet, kan du se frem til i episoden, og så kan du godt glæde dig til endnu mere oktober-gys.

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Breaker, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Fem til fredag #8 - 5 uhyggeligt undervurderede gyserfilm

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen