Studio Ghibli afslører titel og plot til ny animationsfilm

Japans svar på Disney benytter sig af computeranimation i "Aya and the Witch".

Fans af animerede perler som "Chihiro og heksene", "Det levende slot" og "Min nabo Totoro" kan se frem til endnu en potentiel klassiker fra hæderkronede Studio Ghibli. Japans svar på Disney er nemlig klar med en helt ny film med titlen "Aya and the Witch".

Den computeranimerede animationsfilm handler om den forældreløse pige Earwig, der bliver adopteret af en ond heks. Med hjælp fra en talende kat må pigen bruge sit skarpe intellekt til at overleve i heksens foruroligende verden af overnaturlige nipsting.

I instruktørstolen finder vi Goro Miyazaki, der er søn af selveste kejseren af anime, Hayao Miyazaki – grundlæggeren af Studio Ghibli.

"Aya and the Witch" indgår i det netop lancerede symbolske program fra årets filmfestival i Cannes.

Kommentarer

Studio Ghibli afslører titel og plot til ny animationsfilm

  • 0

    Computeranimeret? Er det ikke første gang de gør det 100%? Ved ikke lige helt hvad jeg skal sige til det... Det er jo netop deres vedholdenhed ved håndtegning, der har gjort jeg elsker dem så meget. 

    Nagash 4-06-20 16:28

  • ★★★★★0

    Kære Moovy, hvad mener I helt præcist med at Studio Ghibli er "Japans svar på Disney"? Virker temmelig Amerika-centreret og måske endda lidt nedsættende overfor et orignalt studio. 

    Lars! 5-06-20 14:21

  • 0

    Hvis Goro Miyazaki kan fortsætte med samme kvalitet som From Up on Poppy Hill, skal det nok blive en rigtig fin film.

    Neranders 5-06-20 14:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen