Er det ikke sådan cirka 9-10år forsent til den tid... Tror sgu båden for forsættelsen er sejlet
James Cameron vil lave mindst fire "Avatar"-fortsættelser
"Avatar" var et hit og starten på den store 3D-bølge. Med 2,7 mia. dollars i omsætning (baseret på biografbilletter alene) så kan det næsten undre, at vi ikke har set nogen fortsættelser endnu. Det betyder dog ikke, at de ikke er i støbeskeen.
Instruktør James Cameron, der også er kendt for actionklassikere som "Aliens" og "Terminator 2: Judgment Day" og ikke mindst storfilmen "Titanic", har nemlig en stor vision for at udvide det frodige sci-fi-univers med endnu flere film. Tidligere snakkede han om at lave to fortsættelser (så det blev en trilogi), men det blev så til tre, og nu er han så nået op på hele fire.
Hvis alt går efter den foreløbige plan, så skal de komme i biografen ved juletid i 2018, 2020, 2022 og 2023. Hver film skal nå episke højder og skal kunne stå alene, samtidig med at de kommer til at udgøre en komplet saga.
Dette er i hvert fald planen, siger James Cameron til Variety og tilføjer: "Næste gang vi ses bliver på Pandora."