For mange år siden gav jeg også bandet McFly en negativ anmeldelse. Der fik jeg også mange ubehagelige kommentarer, hvoraf flere måtte slettes efterfølgende. Man skal satme passe på fanboys i det her erhverv.
Filmanmelder får dødstrusler efter dårlig Superman-anmeldelse
Debatetikkette og god opførsel på sociale medier er noget, der for tiden tales meget om. Og at det ikke er alle steder på nettet, at læserne holder så god tone som på Moovy, kommer nok ikke som en overraskelse
Det har filmanmelderen Clarke Wolfe måttet sande, efter hun gav "Man of Steel" en negativ anmeldelse. På Instagram var der især én bruger, der gik langt over stregen og skrev til Wolfe:
"You fucking fake bitch ass whore, no wonder you got fired from AMC. How can you not like Man of Steel!?! BvS is fair to acknowledge it has some problems, BUT Man of Steel!?! That movie is a fucking masterpiece! If I ever see you in Burbank, I will fucking kill you bitch!"
Den foruroligende besked, som var skrevet af en bruger ved navn Kevin Valeem, blev efterfulgt af en revolver-emoji, der peger mod en kvindes hoved.
Nogle af Clarke Wolfes følgere mente, at der var tale om en joke, men filmanmelderen valgte alligevel at tage sagen seriøst og melde den til politiet. Hun skrev efterfølgende, at den politimand, hun talte med, var meget behjælpelig.
Kevin Valeems Instagram- og Facebook-konto er efterfølgende blevet lukket.