Et problem med den første var integrationen af besætningen. Det lyder til at der blive rettet op på i Jedi Survivor. Og så var der også nogle af planeterne, hvor der var noget forvirret navigation. Det bliver også bedre i dette spil. Og så Cal Kestis med skæg ++++
Sidste flotte trailer til videospillet "Star Wars Jedi: Survivor" bygger op til et episk stjernekrigseventyr
Fortsættelsen til det succesrige "Star Wars Jedi: Fallen Order" er lige på trapperne.
I forbindelse med Star Wars Celebration i London (som Moovy dækker hele weekenden og mandag) har Lucasfilm Games frigivet en spritny trailer til det meget imødesete "Star Wars"-videospil "Star Wars Jedi: Survivor". Spillet er en fortsættelse til "Star Wars Jedi: Fallen Order", der blev et overraskende kæmpehit i 2019.
Som spiller indtager man atter rollen som den unge jedi-ridder Cal Kestis. Spillet begynder fem år efter begivenhederne i det oprindelige eventyr. Cal og hans loyale droide-makker, BD-1, er stadig på flugt fra det grumme Imperium, som ubønhørligt jager den hårdt pressede jedi.
Læs også: Moovy til Star Wars Celebration: Dag 2 – Nostalgiske tilbageblik og Lars Mikkelsens eminente entré
Spillet byder på nye mysterier og nye frygtindgydende modstandere – herunder et kæmpemæssigt rancor-monster! Cal får derfor brug for al sin snilde og seje jedi-skills i kampen mod mørkets kræfter.
"Star Wars Jedi: Survivor" udkommer til PlayStation 5, Xbox Series X/S og pc den 28. april, og du kan se den stemningsmættede trailer herunder: