Fed gennemgang, jeg husker stortset del alle “her lugter af karamel” eller hvordan det er i Mørkeleg.
Og Damm jeg hørte Tema sangen til Sidste time af Søs Fenger meget dengang den film udkom. Også en af film af den her slags jeg har set flest gange.
Moovy Exclusive: Retrospekt: Danske gysere fra 90´erne
"Nattevagten" har i år jubilæum. I den anledning tager vi her et tilbageblik på Ole Bornedals 30 år gamle klassiker samt de 90’er gysere, der fulgte i kølvandet. Holder de mon stadig?
NATTEVAGTEN (1994)
Den 25. februar 1994 blev et nedslag i dansk filmhistorie. Her havde Ole Bornedals "Nattevagten" dansk biografpremiere. Næsten en halv million indløste billet, og gjorde filmen til en øjeblikkelig klassiker. Ydermere ansporede den lidt af et boom for ungdomsgysere af varierende kvalitet, men det kan du læse meget mere om i resten af artiklen. Nu og her skal vi se, om det 30 år gamle værk stadig kan stå distancen.
Martin (Nikolaj Coster-Waldau) og vennen Jens (Kim Bodnia) er begge jurastuderende, men er kørt surt i parmiddage og rødvinshygge. Der skal ske noget. De aftaler derfor at udfordre hinanden, og der er kun én regel: Man må ikke sige nej. Det fører til, at Martin får job som nattevagt på Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet. Det bliver katalysatoren for en række begivenheder, der fører ham faretruende tæt på en psykopatisk morder, som skalperer sine ofre.
Jeg kan ligeså godt melde klar besked med det samme: "Nattevagten" er helt sikkert stadig et besøg værd. Skuespillet er nemlig fremragende over hele linjen, og kemien mellem de fire hovedaktører er yderst overbevisende. Filmen er dog ikke helt så skræmmende, som jeg husker den. Til gengæld rammer Jens’ nihilistiske apati over livets ligegyldigheder så meget hårdere ved gensyn. Den grænsesøgende leg mellem de to unge mænd er det, som giver filmen vinger. At stille spørgsmål ved tilværelsens fortrædeligheder bliver nemlig aldrig irrelevant.
Som teenager, var det scenerne på de dunkle hospitalsgange, og i ligrummet, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen. Ved gensyn er det snarere sekvensen, hvor Jens arrangerer et stævnemøde mellem Martin og den purunge sexarbejder, Joyce (Rikke Louise Anderson), der gør indtryk. Et helt igennem ubehageligt optrin, der stadig sad i kroppen, da rulleteksterne gjorde deres indtog. På den måde gør filmen noget andet for mig i 2024. Det er "Nattevagten" 30 år senere bestemt ikke blevet dårligere af. Tværtimod.
Afslutningsvis må jeg nævne Ulf Pilgaard som kriminalkommissær Wörmer. Han viste sig som bekendt at være den bestialske morder. Et smågenialt valg, eftersom Pilgaard dengang mestendels var kendt for joviale roller i fx Cirkusrevyen. De færreste ville derfor mistænke ham for at være antagonisten.
Første gang jeg så filmen, blev jeg i hvert fald noget forundret over afsløringen. I det hele taget har jeg ikke rigtig noget negativt at tilføje. Andet, end at skal du se én film fra denne artikel, lad det være denne.
Tilgængelig på Blu-ray og DVD fra Soul Media.
Kan streames gratis via Filmstriben.dk eller købes/lejes hos SF Anytime, Blockbuster og Google Play.
SIDSTE TIME (1995)
Året efter "Nattevagtens" succes debuterede Martin Schmidt som instruktør med "Sidste time" efter et manuskript af Dennis Jürgensen. Filmen var den anden mest sete danske film i biografen i 1995, alene overgået af filmatiseringen af Lise Nørgaards erindringsværk, "Kun en pige". Historien centrerer sig om en gruppe gymnasieelever, der alle er blevet kaldt til møde i skolens biologilokale efter lukketid. De spekulerer i, om de er dumpet, eller noget lignende, men sandheden er dog langt værre. De finder det maltrakterede lig af en lærer, og snart bliver de vordende studenter slagtet én efter én af en gådefuld morder.
"Sidste time" er særdeles stramt fortalt. Med en spilletid på blot 77 minutter, forfalder den aldrig til unødig eksposition, ligegyldige svinggerninger eller dumsmarte bemærkninger, for den sags skyld. Det er prisværdigt. Sådanne tiltag kunne nemt tage brodden af den knugende atmosfære, der så fermt etableres. I stedet føles karaktererne autentiske i reaktioner og handlinger, hvilket ikke mindst bør tilskrives det talentfulde ensemble af unge skuespillere. Deres troværdige kemi og naturalistiske dialog løfter filmen pænt over det gennemsnitlige for en slasher-film.
Sideløbende med strabadserne på skolen følger man den overdrevent sleske journalist Mickey Holm (Peter Jorde), der bruger alle kneb, for at få den seneste makabre historie i kassen. Han demonstrerer, hvor relativt nemt man kan konstruere et narrativ, når bare man er iskold, og udelukkende jagter den næste tragedie, der kan sensationaliseres.
En andel mediekritisk satire formår filmen således også at mønstre. Samlet set holder "Sidste time" stadig til fulde, hvorfor jeg ikke tøver med at anbefale et gensyn.
Tilgængelig på DVD fra Buena Vista Home Entertainment.
Kan streames via Nordisk Film+ eller lejes hos SF Anytime og Blockbuster.
FARLIGT VENSKAB (1995)
At kalde "Farligt venskab" horror er i virkeligheden måske lidt af en tilsnigelse. Thriller-drama er nok mere retvisende, men jeg har alligevel valgt at tage den med. Den gør nemlig "Nattevagten" kunsten efter, ved atter at tildele rollen som antagonist til Ulf Pilgaard, uden tvivl for at lukrere på dén vinderkombination.
I denne ombæring spiller han en terminal sportslæge, der pønser på at skifte sin egen syge krop ud med et ungt og sundt eksemplar. Det er her, at den 16-årige basketboldspiller Jonas kommer ind i billedet. Snart har de to skiftet krop. Det er nu op til Jonas, i lægens krop, at få overbevist omgivelserne om sagens rette sammenhæng, og få sit liv tilbage.
Filmen fungerer bedst i de scener, hvor Ulf Pilgaard giver den som rapkæftet skoleelev i en voksen krop. Sammen med vennen Teis får de adgang til lægens bankboks, som indeholder en mindre formue. Den får de formøblet i nogle fornøjelige optrin, man sagtens kunne have haft flere af. Situationerne, hvor Morten Schaffalitzky agerer voksen i drengekrop, er knapt så vellykkede, hvilket får filmen til at fremstå lettere ujævn.
Når alt kommer til alt, har "Farligt Venskab" trods alt flere positive aspekter end negative. Ulf Pilgaard er det utvetydige trækplaster, og selvom affæren godt kunne strammes op visse steder, så underholder den solidt i hovedparten af spilletiden.
Tilgængelig på DVD fra Soul Media.
Kan købes/lejes hos SF Anytime og Blockbuster.
MØRKELEG (1996)
Der skulle kun gå et år, førend Martin Schmidt og Dennis Jürgensen atter slog pjalterne sammen om en bloddryppende ungdomsgyser. Denne gang med Line Kruse i hovedrollen som Tine, der sammen med en gruppe venner kaster sig ud i den splinternye dille fra USA: Backstabber. Et kampspil, hvor man skal finde gemte plastikvåben, og derefter "myrde" hinanden. Den morbide leg bliver dog dødsens alvor, da en bestialsk morder slutter sig til festlighederne.
Handlingen udspiller sig primært i en gammel villa, der har set bedre dage. Kulissen fejler som sådan ikke noget. Men man kommer ikke udenom, at filmen har lige mange scener, hvor karaktererne langsomt bevæger sig igennem et dunkelt rum. Det er egentlig ikke videre sindsoprivende, og først mod slutningen, formår spændingen sådan rigtig at manifestere sig.
Jeg så jævnligt "Mørkeleg" på VHS i teenageårene. Små 27 år senere, må jeg konstatere, at den fremstår noget ujævn. Plottet eksekveres temmelig konventionelt, og det er begrænset med originale indfald.
Hvis man er bare nogenlunde velbevandret i genrens konventioner, er der ikke mange overraskelser i vente. Kan ses, men er ikke essentiel.
Tilgængelig på DVD fra Buena Vista Home Entertainment.
Kan streames via Nordisk Film+ eller lejes hos SF Anytime og Blockbuster.
MØRKETS Ø (1998)
I den dansk/norske "Mørkets Ø" møder vi den nyudklækkede skolelærer Julie (Sofie Gråbøl) på en skæbnesvanger dag. Ikke nok med at hun bliver fyret, så opdager hun også, at kæresten er utro. I en brandert lader hun skæbnen bestemme, og snart er hun på vej til den norske skærgård, hvor et lærerjob på en lille, hemmelighedsfuld ø venter.
Sofie Gråbøl er som altid fremragende, men hun spiller desværre hovedrollen i en film, der ikke rigtig lykkedes med det, den sætter sig for. De sælsomme beboere gemmer åbenlyst på en mørk hemmelighed. Desværre bliver Julies "detektivarbejde" bare aldrig rigtig interessant. Og før man får set sig om, rundes der af. 79 minutter er ganske enkelt ikke nok tid til, at gøre den her misere den mindste smule fængslende. Desuden er klipningen for flagrende, og står i stærk kontrast til de lavmælte omgivelser plottet udspiller sig i. Det skal muligvis underbygge Julies forstyrrende virkning på det lille samfund, men mere end noget andet, er det en enerverende distraktion.
"Mørkets Ø" var en regulær fiasko i de danske biografer, hvor kun 4.500 indløste billet. Det kunne sagtens være årsagen til, at den aldrig har fået en DVD-udgivelse herhjemme. Hvorom alting er, bliver det mig også svært, at anbefale filmen. Selv ikke en velspillede Sofie Gråbøl kan hive denne fuser op af dyndet.
Jeg bør gøre opmærksom på, at den tyske DVD, der ligger til grund for denne anmeldelse, ikke inkluderer undertekster. En god sjat af dialogen er på norsk, så det er om at spidse ører, hvis man vil have det hele med. Der smuttede nogle sætninger her og der, men jeg er nu overbevist om, at jeg forstod det essentielle.
Tilgængelig på VHS fra Nordisk Film og DVD via tyske Atlas Film.
NATTENS ENGEL (1998)
Shaky Gonzáles spillefilmsdebuterede med denne – i dansk regi – uortodokse blanding af gotisk horror, vampyr-krøniker og action. Siden da har filmen opnået noget, der ligner kultstatus. Og så sent som til sidste års Blodig Weekend, var instruktør og skuespillere samlet til en fællesvisning samt efterfølgende Q&A.
Rebecca har arvet et palæ af hendes bedstemor. Sammen med kæresten Mads og bedsteveninden Charlotte, inspicerer hun huset, der snart viser sig at gemme på bloddryppende hemmeligheder. I en gammel bog læser de om vampyren Rico Mortis, der i århundreder har mæsket sig i Københavns jomfruelige kvinder, og som har en familiær forbindelse til Rebecca.
Den ovenstående synopsis er rammefortællingen, der omslutter en række flashbacks fra forskellige perioder af Ricos hærgen. Beretningerne varierer en hel del i både tone og udtryk, hvilket gør filmen alt for episodisk. Man når reelt ikke at opbygge noget, der kan engagere seeren, før man er videre i teksten.
Filmen byder godt nok på en perlerække af velkendte ansigter i små roller. Mads Mikkelsen, Nikolaj Coster-Waldau, Zlatco Buric og Thomas Bo Larsen tager alle del i løjerne, og set i et filmhistorisk perspektiv, er det da en finurlig lille fodnote. Men så heller ikke mere. I det hele taget bliver "Nattens Engel" aldrig rigtig andet end en kitschet pastiche over andre, langt mere formfuldendte genrefilm, som fx Rodriugez & Tarantinos eminente vampyr/road movie "From Dusk Till Dawn". Gonzáles skal have respekt for at tilføre dansk film noget ramasjang. Men man kunne godt ønske sig, at resultatet havde været mere vellykket.
Tilgængelig på DVD fra Nordisk Film.
Kan købes/lejes hos Blockbuster, SF Anytime, Google Play og Grand Hjemmebio.
BESAT (1999)
Produceret af DR og Zentropa, og med en rollebesætning, der bl.a. omfatter Udo Keir, Iben Hjejle og Nikolaj Lie Kaas, skulle man tro, at "Besat" var til at opdrive. Det er dog ingenlunde tilfældet.
Der eksisterer ganske vist en 23 år gammel DVD-udgivelse fra SF Film, men den er for længst udgået. De utallige streamingtjenester var heller ikke nogen hjælp, så lige pt. skal man altså være heldig og støde på et brugt eksemplar af skiven, hvis man vil se Anders Rønnows Klarlunds forglemte pandemi-gyser.
Tilgængelig på DVD fra SF Film.
