Jeg læste det som "Duck Dynasty" og blev pludselig ret forvirret.
Trailer: "DuckTales"-reboot: Første trailer fra det nye Andeby
I perioden 1987 til 1990 kom der 100 afsnit samt en spillefilm om de ikoniske Disney-figurer Rip, Rap og Rups eventyr sammen med Onkel Joakim og Max Motor i Disneys populære føljeton "DuckTales" (eller "Rip, Rap og Rup på eventyr" på dansk), som kunne nydes fredag efter fredag i Disney Sjov på DR.
Og nu er der så nye eventyr på vej om de legendariske ænders spektakulære oplevelser i den rebootserie, som snart kommer til Disney XD. Her vil man udover seriens velkendte figurer møde selveste Anders And, der nu tager part i løjerne.
Fans af den originale serie vil i den første frigivne trailer, der kan ses herunder, hurtigt spotte, at animationen fra tidligere nu er afløst af en markant anderledes tegnestil end den fra 80'erne og 90'erne. Der er endvidere castet nye stemmeskuespillere.
Den nye udgave af "DuckTales" får premiere på Disney XD til sommer. Samtidig er det allerede en kendsgerning, at sæson 2 er i støbeskeen.