Trailer: Besøg Land of The Dead i traileren til Pixars originale "Coco"

Hvis man har savnet en animeret Pixar-film, der ikke var en fortsættelse til et allerede etableret univers som i "Biler" eksempelvis, er ventetiden snart forbi. Pixar har nu frigivet næste trailer til den originale "Coco", som kan ses herunder.

Som det fremgår, kommer drengen Miguel, der drømmer om at blive musiker, på noget af et eventyr i det farverige og eksotiske "Land of the Dead", hvor levende mennesker i sagens natur er noget af et særsyn. Her opdager Miguel en hel del om sine forfædres og families hemmeligheder og historie i bestræbelserne på at få sine drømme opfyldt og vende helskindet hjem igen.

"Coco", der er instrueret af Lee Unkrich ("Toy Story 3"), får dansk premiere til februar næste år.

Kommentarer

Besøg Land of The Dead i traileren til Pixars originale "Coco"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen