Trailer: Elle Fanning springer ud som popstjerne i traileren til "Teen Spirit"
"Pusher"-skuespilleren Zlatko Buric er også at finde på rollelisten, mens Aqua pryder lydsiden.
I Nicolas Winding Refns "The Neon Demon" sprang Elle Fanning ud på catwalken i jagten på at slå igennem som supermodel, men nu skiftes modeldrømmen ud med popstjernedrømme i den kommende film "Teen Spirit".
"Teen Spirit" handler om den generte teenager Violet (Elle Fanning), der drømmer om at slippe væk fra sin lille hjemby og slå stort igennem med sit sangtalent. Ved et tilfælde får hun chancen for at stille op i et stort anlagt talentshow, hvor hun tildeles en mystisk mentor, som konstant udfordrer Violets talenter, ambitioner og integritet.
LYDSIDE MÆTTET MED POPMUSIK
Derudover udmærker filmen sig ved at have et bombastisk soundtrack, der udover danske Aqua inkluderer store nutidige popkunstnere som Robyn, Katy Perry, Major Lazer, Ariana Grande, Annie Lenox, Carly Rae Jepsen og Ellie Goulding.
Udover Elle Fanning kan Rebecca Hall ("The Prestige") ses i rollen som mentoren. Noget overraskende dukker også Zlatko Buric – som nok er bedste kendt fra "Pusher"-trilogien og Tuborg-reklamerne – også op i filmen.
"Teen Spirit" er skrevet og instrueret af debutanten Max Minghella. Den danske premieredato er sat til 25. april, og du kan se en trailer herunder: