Trailer: Familien Addams er tilbage i ny animationsfilm

Det kan godt være, at din familie er underlig, men ikke så underlig som den her...

Det er mere end 50 år siden, at den makabre familien Addams første gang dukkede op i deres egen tv-serie. Sidenhen fik vi op igennem 90'erne igen lov til at stifte bekendtskab med familien – denne gang på det store lærred.

Nu er det så tid til, at en ny generation skal møde familien, der er lidt mere alternativ end de fleste. "The Addams Family" er en kommende animationsfilm, der fortæller historien om Gomez, Morticia, Wednesday og Pugsley Addams. For ikke at glemme den kære onkel Fester. 

Blandt de amerikanske stemmer finder vi navne som Oscar Isaac, Charlize Theron og Chloë Grace Moretz.

"The Addams Family" får biografpremiere 31. oktober. Indtil da kan traileren ses her:

Kommentarer

Familien Addams er tilbage i ny animationsfilm

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen