Trailer: Første eventyrlige trailer til Pixars "Luca" er landet

Gør dig klar til en magisk sommer i selskab med vennerne Luca og Alberto i Pixars kommende coming of age-fortælling.

Pixar har nu frigivet den første trailer til det hæderkronede studies næste animationsfilm, "Luca", og den kan ses herunder.

Handlingen finder sted i det solbeskinnede Italien, hvor vi møder knægten Luca, der nyder en uforglemmelig sommer i selskab med sin nyfundne ven Alberto.

Læs også: Manden bag Pixars "Sjæl" og "Inderst inde" stopper måske som instruktør

De to kammersjukker deler dog en dyb hemmelighedeftersom de begge er mystiske hav-monstre, der kan antage menneskeskikkelse på land.

Der skulle altså være garanti for masser af klassisk Pixar-magi i det kommende eventyr, der er instrueret af manden bag Pixars smukke kortfilm "La Luna": Enrico Casarosa.

"Luca" åbner efter planen i de danske biografer den 17. juni.

Kommentarer

Første eventyrlige trailer til Pixars "Luca" er landet

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen