Trailer: Første trailer til "Hell Fest" er rendyrket tivoliterror

Det er en forlystelsespark med horrortema, og det er halloween – selvfølgelig er der nogen, der dør!

Tre veninder og deres deres kærester bliver fanget i et levende mareridt under et besøg i en forlystelsespark. Alle de andre besøgende i parken tror, at det bare er en del af showet. Det er det ikke. Det er dødelig alvor.

For en af gæsterne i parken er "Hell Fest" nemlig ikke blot en forlystelsespark – det er en jagtmark, hvor der kan efterlades en lind strøm af kropsdele, uden at resten af gæsterne fatter mistanke...

"Hell Fest" er produceret af Gale Anne Hurd, der udover at have været producer på "Aliens" også er involveret i "The Walking Dead". Rollelisten byder primært på forholdsvist nye og ukendte skuespillere, dog med udtagelse af Tony Todd, der måske er bedre kendt for "Candyman". Gregory Plotkin ("Paranormal Activity: The Ghost Dimension") har instrueret.

"Hell Fest" får premiere herhjemme 27. september. Se første trailer her:

Kommentarer

Første trailer til "Hell Fest" er rendyrket tivoliterror

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen