Trailer: Jessica Chastain springer ud som lejemorder i "Ava"

Hvis du altid har drømt om at se Jessica Chastain tæve Colin Farrell, så er det nu, du har chancen!

Fra Scarlett Johansson i "Lucy" til Charlize Therons "Atomic Blonde" og Jennifer Lawrence i "Red Sparrow" er Hollywoods seje kvinder endelig kommet i gang med at sparke actionrøv. Nu melder Jessica Chastain ("Zero Dark Thirty") sig ind i rækken af dødsensfarlige dræbermaskiner i den kommende "Ava", som du kan se en trailer til nederst.

"Ava", der tidligere gik under titlen "Eve", har Chastain i titelrollen som en dødsensfarlig lejemorder, der rejser verden rundt og dræber højtprofilerede personer. Under en mission går hendes drabsforsøg galt, og så må hun flygte og kæmpe for sit liv.

Se også: Moovy TV: EKSKLUSIVT "X-Men: Dark Phoenix"-interview med Sophie Turner og Jessica Chastain

Udover Jessica Chastain kan blandt andet John Malkovich og Colin Farrell, som i traileren får en ordentlig røvfuld, også ses på rollelisten.

Filmen er instrueret af Tate Taylor, der tidligere har arbejdet sammen med Jessica Chastain på den Oscar-vindende "Niceville". "Ava" har endnu ikke fået en premieredato, men i takt med den verdensomspændende coronavirus forventes det, at filmen vil blive udgivet direkte på VOD.

Kommentarer

Jessica Chastain springer ud som lejemorder i "Ava"

  • ★★★★0

    Zzzzz hold nu kæft mand. Har ikke noget imod kvinder i actionroller, men de ligner jo alle hinanden og kan de samme ting. Hvorfor er det man absolut skal udstyre dem med kampsports evner? Hvor jeg dog savner den tid med Hamilton og Weaver i rollerne. 

    Det må blive direct to skraldespanden. 

    Babo28-06-20 13:06

  • ★★★★★0

    Den ser da ganske underholdende ud, selvom Farrell med overskæg næsten er en forbrydelse mod menneskeheden.

    Papa Doc28-06-20 13:15

  • ★★★★0

    Jeg har allerede set filmen. Den hed Anna eller Atomic Blonde. 

    Babo28-06-20 13:17

  • ★★★★★★0

    Zzzzz hold nu kæft mand. Har ikke noget imod kvinder i actionroller, men de ligner jo alle hinanden og kan de samme ting. Hvorfor er det man absolut skal udstyre dem med kampsports evner? Hvor jeg dog savner den tid med Hamilton og Weaver i rollerne. 

    Det må blive direct to skraldespanden. 

    Det har du faktisk ret i. Har egentlig ikke tænkt over det, men de kan altid det samme. 

    T. Nielsen28-06-20 13:49

  • ★★★★1

    Det har du faktisk ret i. Har egentlig ikke tænkt over det, men de kan altid det samme. 

    Det er sgu lidt påfaldende. Men jeg tror det kræver en Scott/Cameron/QT for at skrive en god kvindelig bad ass kvinde. Det er ikke så længe jeg genså Kill Bill og den er bare i en helt anden liga på den front. 

    Babo28-06-20 13:59

  • ★★★★★2

    Det har du faktisk ret i. Har egentlig ikke tænkt over det, men de kan altid det samme. 

    Det er vel bare en trend, som jo i virkeligheden ikke er anderledes, når det drejer sig om actionfilm med mænd i hovedrollen.

    Taken-serien, The Equalizer, Bourne, John Wick, Mission Impossible-filmene, Kingsmen, Fallen-serien, Craigs Bond, Sherlock Holmes-filmene osv. osv. osv. - de kæmper jo stort set alle på samme måde, eller følger tidens trend for action, hvilket er derfor der er stor forskel på den første MI-film og de seneste.

    Ser man på actionfilm fra 70'erne til 90'erne, var der jo også masser af trends som gik igen og igen, hvilket jo ofte er derfor folk kan lide filmene, fordi de ser noget genkendeligt.

    Papa Doc28-06-20 13:59

  • ★★★★2

    Det er sgu lidt påfaldende. Men jeg tror det kræver en Scott/Cameron/QT for at skrive en god kvindelig bad ass kvinde. Det er ikke så længe jeg genså Kill Bill og den er bare i en helt anden liga på den front. 

    Kill Bill er fantastisk - ikke mere end et halvt år siden jeg så den for måske - 10 gang.

    Wayne28-06-20 14:02

  • ★★★★1

    Equalizer er dæleme også noget lort. Jeg har ikke noget imod trends. Bourne Supremacy var mere eller mindre trendsættende, men der hvor Greengrass sparkede den ud af banen, fejlede de andre på stribe på de helt grundlæggende elementer ved en film. 

    Desuden, selvom jeg har nydt alle MI-film bortset fra 2’eren, så vender jeg mest tilbage til etteren fordi den føles mest unik. 

    Babo28-06-20 14:22

  • ★★★★★1

    Jeg kan nu godt lide den første Equalizer-filmen, men om filmene er subjektivt gode eller ej, var nu ikke en faktor i mit indlæg, blot at det ikke er unikt for actionfilm med damer, at følge specifikke trends, da de samme trends findes actionfilm med mænd.

    Præcis Taken-serien, Equalizer-serien og Fallen-serien er jo tre eksempler på film, som ligner hinanden utroligt meget.

    Papa Doc28-06-20 14:27

  • ★★★★★★0

    Det er vel bare en trend, som jo i virkeligheden ikke er anderledes, når det drejer sig om actionfilm med mænd i hovedrollen.

    Taken-serien, The Equalizer, Bourne, John Wick, Mission Impossible-filmene, Kingsmen, Fallen-serien, Craigs Bond, Sherlock Holmes-filmene osv. osv. osv. - de kæmper jo stort set alle på samme måde, eller følger tidens trend for action, hvilket er derfor der er stor forskel på den første MI-film og de seneste.

    Ser man på actionfilm fra 70'erne til 90'erne, var der jo også masser af trends som gik igen og igen, hvilket jo ofte er derfor folk kan lide filmene, fordi de ser noget genkendeligt.

    Og? Halvdelen af dem du nævner, er jo så også ret gennemsnitlige;) I resten er variationen trods alt større set med mine øjne, end et par af disse nyere girlpower film. Ellers også er de bare det bedre film!

    T. Nielsen28-06-20 16:59

  • ★★★★★★0

    Det er sgu lidt påfaldende. Men jeg tror det kræver en Scott/Cameron/QT for at skrive en god kvindelig bad ass kvinde. Det er ikke så længe jeg genså Kill Bill og den er bare i en helt anden liga på den front. 

    Ja, det dæleme klasse og en helt anden liga, enig! 

    T. Nielsen28-06-20 16:51

  • ★★★★★1

    Og? Halvdelen af dem du nævner, er jo så også ret gennemsnitlige;) I resten er variationen trods alt større set med mine øjne, end et par af disse nyere girlpower film. Ellers også er de bare det bedre film!

    Der er intet "og".

    Papa Doc28-06-20 17:15

  • ★★★★★★0

    Der er intet "og".

    Jo, jeg kan selv se det;-P

    T. Nielsen28-06-20 17:48

  • ★★★★0

    Jeg synes så alligevel der er lidt mere variation i herre-serien. Bourne er dokumentarisk, nærmest grim i sin æstetik. Craigs Bond var præget af en ofte tankeløs hård hund, hvis alene insisteren og fysik gjorde udslaget. MI-film er mere om storslåede stunts til lands, vands og luften. I Batman Begins etablerede man Keysi fighting method, som man ikke lige havde set hver dag på film. John Wick skabte så sin egen trend, som girlpower filmene nu benytter. Eller Rambo, som har en meget brutal side, som skiller den ud. Så altså, jeg synes nu der er en fin variation i disse. Ja ja, så er der nogle film som Taken og Equalizer som falder udenfor. Men jeg har det nemt at differentiere dem i forhold til hinanden. 

    Babo28-06-20 18:33

  • 0

    Hvis ikke så meget andet, så for Malkovich. Er helt pjattet med hans accent, den er altid underspillet og kølig :) 

    Ronni Pedersen28-06-20 23:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen