Trailer: Masser af sommer, sol og magi i ny trailer til Pixars "Luca"

Sommeren bliver ekstra magisk og fortryllende takket være Pixars nye coming-of-age-fortælling.

Pixar har frigivet en splinterny trailer til studiets næste animationsfilm, "Luca", og den kan ses herunder.

Historien finder sted i det solbeskinnede Italien, hvor vennerne Alberto og Luca nyder en uforglemmelig sommer i hinandens selskab.

Se også: Disney præsenterer en ny kortfilm-serie: "Pixar Popcorn"

De to unge kammersjukker deler dog en dyb hemmelighed, eftersom de begge er mystiske hav-monstre, der kan antage menneskeskikkelse på land.

Der skulle altså være garanti for masser af klassisk Pixar-magi i det kommende eventyr, der får premiere på Disney+ den 18. juni.

Moovy interviewede i øvrigt for nylig filmens instruktør, Enrico Casarosa, samt produceren Andrea Warren og en lang række af filmens dygtige animatorer – I kan se frem til at høre og se de interviews lige op til filmens premieredato.

Kommentarer

Masser af sommer, sol og magi i ny trailer til Pixars "Luca"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen