Trailer: Sidste forsmag: Om lidt lander "Zack Snyder`s Justice League" med et brag

Zack Snyders længe ventede genudgivelse af "Justice League" er lige om hjørnet.

Rejsen til Zack Snyders eget cut af "Justice League" fra 2017 er er efterhånden blevet sagnomspunden, men lige om lidt er instruktørens version virkelighed. Den lander nemlig på HBO Nordic 18. marts, og nu får du sidste forsmag på den fire timer lange film, inden premieren sker.

Bestående af Batman, Superman, Wonder Woman, Cyborg, Aquaman og The Flash kæmper superheltegruppen Justice League mod skurkene Steppenwolf og Darkseid, som også stjæler fokusset i denne nye trailer, når kampen om jorden skal stå.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE AF "ZACK SNYDER'S JUSTICE LEAGUE"

På Moovy holder vi i anledningen af premieren på "Zack Snyder's Justice League" temauge om superheltene fra DCEU (DC Extended Universe), hvor vi kigger nærmere på superheltene fra DC og på, hvordan det er gået med at bringe dem op på lærredet. Du kan bl.a. læse første del af historien om DCEU her.

Vi har også allerede anmeldt den nye udgave af "Justice League", som Nicki Jensen gav 1 stjerne. Han skriver blandt andet om Zack Snyders version:

"Nej, 'Justice League' er ikke blevet bedre, selvom titlen og spilletiden er blevet det længere. [...] Et kæmpe sammensmasket rod, som er svært at finde hoved og hale i. Ikke at man gider, da Zack Snyder på fortryllende vis har gjort ét af filmhistoriens største flops til et endnu større delirium af kedsomhed."

LÆS OGSÅ: FRA "MAN OF STEEL" TIL "ZACK SNYDER´S JUSTICE LEAGUE": HISTORIEN OM DCEU (DEL 1)

Følg med resten af ugen, hvor vi kigger tilbage på anmeldelser af "Justice League", "Suicide Squad" og de andre DC-film, mens vi også anmelder den kommende "Wonder Woman 1984" samt særanmelder 4K UHD-udgivelsen af Snyders "Man of Steel".

I mellemtiden kan du herunder se seneste og sidste trailer til "Zack Snyder's Justice League" inden premieren 18. marts på HBO Nordic:

Kommentarer

Sidste forsmag: Om lidt lander "Zack Snyder`s Justice League" med et brag

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen