Trailer: De hårde hunde er tilbage i actionfyldt trailer til 2. sæson af "Star Wars: The Bad Batch"

Den populære animationsserie vender tilbage på Disney+ i starten af det nye år.

"Star Wars"-serien handler om en eliteenhed af klonsoldater kaldt Clone Force 99 – eller slet og ret The Bad Batch.

De hårde hunde blev oprindeligt introduceret i den populære "The Clone Wars"-serie, men nu har de hårdkogte kloner altså fået deres helt egen føljeton, det foregår efter klonkrigenes ophør. Her kæmper gruppen for at finde sin plads i kølvandet på Republikkens fald.

Læs også: 3. sæson af "The Mandalorian" får premieredato

I den kommende sæson er der gået en rum tid, siden vi slap den hårdt prøvede enhed. I hvert fald har klonernes panser fået en designmæssig opgradering. Og ud over masser af action og flotte scenerier byder den nye trailer herunder også på et glimt af selveste Darth Sidious.

Der er dermed lagt op til et episk drama, når 2. sæson af "Star Wars: The Bad Batch" får premiere på Disney+ den 4. januar.

Kommentarer

De hårde hunde er tilbage i actionfyldt trailer til 2. sæson af "Star Wars: The Bad Batch"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen