Trailer: Masser af musik og gæstestjerner i ny festlig trailer til "The Muppets Mayhem"

Små 50 år efter det berømte Muppet-orkester første gang dukkede op på tv, vender bandet omsider tilbage i rampelyset.

Vi har allerede fået en teaser-trailer til den kommende serie om The Electric Mayhem Band fra "The Muppet Show". Men nu har Disney givet os den første lange trailer til "The Muppets Mayhem", og den kan ses herunder. 

Serien handler om skabelsen af det legendariske husorkesters første album nogensinde, og som det fremgår af traileren, skorter det hverken på rockmusik, humor eller cameoes i den nye føljeton.

Berømtheder som Kevin Smith, Paula Abdul, Tommy Lee og 'Weird' Al Yankovic er blot nogle af de mange gæstestjerner, der tager del i løjerne. 

Se også: Se den hårrejsende trailer til "Muppets Haunted Mansion"

Den karismatiske super-gruppe The Electric Mayhem Band består af Animal på trommer, sangeren og keyboard-virtuosen Dr. Teeth, guitaristen Janice, bassisten Floyd Pepper samt ikke mindst saxofonisten Zoot og trompetisten Lips.

Du kan tage del i historien om det sagnomspundne husorkesters store projekt med at indspille gruppens debutalbum, når "The Muppets Mayhem" udkommer på Disney+ den 10. maj.

Kommentarer

Masser af musik og gæstestjerner i ny festlig trailer til "The Muppets Mayhem"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen