Trailer: Se den kulørte og tempofyldte trailer til animationsserien "He-Man and The Masters of the Universe"

Den kommende animationsserie fra Netflix henvender sig til et yngre publikum og er noget lettere i tone og stil, end vi er vant til...

Det er blot få uger siden, at Kevins Smiths ambitiøse animationsserie "Masters of the Universe: Revelation" fik premiere på Netflix, men nu er der minsandten endnu en animeret He-Man-serie på vej til streaming-giganten. 

Den kommende serie med titlen "He-Man and the Masters of the Universe" er dog noget anderledes i tone og stil, hvilket nedenstående trailer vidner om.

Vi befinder os vanen tro på planeten Eternia. Her opdager den unge prins Adam Castle Grayskulls magiske kraft og forvandler sig til ikonet He-Man.

Se også: Se Kevin Smiths stærke reaktion på musikken til "Masters of The Universe: Revelation"

De klassiske opgør mellem vores superhelt og ærkefjenden Skeletor når ifølge seriens skabere nye, episke og ikke mindst morsomme højder, når de to dødsfjender udkæmper en skæbnesvanger kamp om, hvem der bliver Eternias sande hersker og dermed Master of the Universe.

Til at hjælpe sig får He-Man assistance af en flok modige, men uerfarne krigere, og så går det ellers over stok og sten i kampen for at frelse Eternia fra krig, kaos og Skeletors tyranni.

"He-Man and the Masters of the Universe" er især henvendt til børn, unge og barnlige sjæle, og serien lander på Netflix 16. september.

Kommentarer

Se den kulørte og tempofyldte trailer til animationsserien "He-Man and The Masters of the Universe"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen