Waltz virker så gennemført prof og fokuseret. Der er ikke så meget udenomsnak.

Moovy TV: Bag om "Alita: Battle Angel" (den korte udgave)
Moovy TV har som eneste danske medie været i London og tale med bl.a. Robert Rodriguez, Jennifer Connelly og Christoph Waltz om årets hidtil største actionbrag!
I denne uge udkommer Rodriguez' "Alita: Battle Angel", som er skrevet og produceret af selveste James Cameron ("Terminator 2: Dommedag", "Aliens"), der købte rettighederne til at filmatiserere den oprindelige manga-tegneserie for tyve år siden.
Filmen handler om cyborg-krigeren Alita, der vågner i 2563 efter 300 års koma. Hun kan ikke huske, hvem hun er, men alskens dræbermaskiner og politikere er ude efter hende.
Moovy TV har mødt Rosa Salazar, der spiller Alita, samt flere af hendes kollegaer bag og foran kameraet.
Den komplette udsendelse, hvori vi også taler med Camerons Oscar-belønnede producer-parter, Jon Landau ("Avatar", "Titanic"), og stjernefrøet Keean Johnson, udkommer i øvrigt senere på ugen!