Anmeldelse: RBG
Den Oscar-nominerede dokumentarfilm er et kerneeksempel på, hvad der kan ske, når dokumentarfilmskabere gifter sig med et emne.
Der findes få amerikanske politikere, der er et så stort ikon som den 85-årige højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg. Newyorkeren har kælenavnet "The Notorious R.B.G.", efter hvor stålsat hun er med sin politik, der indebærer kønslighed og kvinders rettigheder. Med "RBG" leverer instruktørerne Betzy West og Julie Cohen et portræt, der er fint, men ensporet.
Vi starter i Ginsburgs unge dage, fortalt af hende selv og i interviews med bekendte. Gennem arkivmateriale og interviews bringes publikum langsomt frem til 2018, hvor en række af hendes største og markante sager belyses. Dette er et portræt om en kvinde, der blev advokat i en mandeverden og derved forårsagede store ændringer i amerikansk politik og samfund – og derfor er "RGB" også oppe i tiden.
Nænsomt guides biografgængeren rundt i afkrogene af højesteretsdommerens liv og bedrifter. For hun er svær ikke at beundre. Her er tale om et effektivt tilbageblik, som fortæller, hvorfor hendes ry er velfortjent. Fortællingen bliver fint kombineret mellem fakta, anekdoter og humoristiske indspark. "RGB" er velstruktureret og behersker en god mængde energi, der til tider er medrivende.
Til tider, fordi "RBG" føles for kalkuleret. Det er tydeligt, når publikum skal grine og være fascineret af Ginsburg, og hvornår følelserne kommer på spil. Det bliver antaget, at seeren i forvejen er forgabt i hende. Men for kritisk tænkende biografgængere bliver det til tider prædikende og langtrukkent. Man skal være stor fan af "The Notorious R.B.G.", før at beretningen om hendes liv for alvor bliver en særlig oplevelse.
Skildringen af hovedpersonen er – bortset fra et par minutter hen mod slutningen – ukritisk. Det er svært at være uenig med Ginsburgs udtalelser, når højesteret har afsagt en dom i sager, der principielt strider imod hendes egne værdier. Men RBG's aktivistiske personlighed sættes aldrig for alvor op imod, hvad der forventes af én i hendes position som magtfuld dommer. Dilemmaet mellem at have stærke holdninger i en position, hvor man skal forholde sig neutral, bliver kun anskuet som en fodnote. Intentionerne bag dokumentaren er uden tvivl gode. Desværre er det også et kerneeksempel på, hvad der kan ske, når dokumentarfilmskabere gifter sig med et emne.
En skam, at dokumentaren er farvet, fordi meningen bag "RBG" er god. Ginsburg har en flot karriere bag sig, og hendes bedrifter kan der ikke sås tvivl om. Højesteretsdommeren er en inspirerende kvinde, der gør sit for at gøre verden til et bedre sted. Er man en del af målgruppen, vil portrættet sikkert være en fremragende oplevelse. For alle andre vil dette være en informativ, men ukritisk skildring.