Den er også begyndt at blive for ulogisk og fuld af irriterende fejl. Rumskibe kan få smadret ruderne ude i rummet, uden at der sker noget med dem ombord på skibet. Det kolde og lufttomme rum kan åbenbart ikke nå ind i et smadret rumskib? Og så kan det alligevel, når det er belejligt nok for tudeviolinerne. En film i den endeløse række - dog med mere kød på en Ant Man 3.
Anmeldelse: Guardians of the Galaxy Vol. 3
Retro-rock og tudevioliner går i båndsalat med tredje Marvel-mixtape om galaksens brogede vogtere.
Store følelser er de nye giga-eksplosioner. Marvel-universet følger målgruppen. Forbrugere, der nu også er blevet det ældre og har en anden type investering i de superhelte, der nu har fulgt os over to årtier. Tiderne ændrer sig selvfølgeligt også, og det kommer næppe bag på nogen, at Disney for længst har afdækket de følsomme, men stadig lige morderiske og kække på den pæne måde, super-mænd. Særligt interessant har det hér været at følge "Guardians of the Galaxy"-filmene. Nemme points som nostalgi-tunge mixtapes for dengang farmand var dreng er ikke længere nok. Det at miste sin kæreste, sine nære og sin familie, komme videre i teksten og undervejs lære noget af tab, kan vi alle jo relatere til.
I "Guardians of the Galaxy Vol. 3" har vores galaksebeskyttere følelserne ude på tøjet. Peter Quill / Star-Lord (Chris Pratt) har kærestesorg over Gamora (Zoe Saldana). Hun døde tilbage i "Avengers: Infinity War", og vendte senere tilbage uden erindring om sin tid hos Guardians. Rocket (Bradley Cooper) får flash backs til sin problematiske opvækst, som bød på sine tab af nære venner. Drax (Dave Bautista) finder ud af, at han måske slet ikke er så destruktiv, som alle troede han var. Ja, tænk engang. Der er ikke et øje tørt. Derfor er det også ekstra svært at koncentrere sig om redde universet igen. Men det bliver Guardians jo nødt til! For de skal da forblive sammen til endnu flere film. Eller måske er de vokset fra hinanden – som ofte er den bitre erkendelse, når man går ud af gymnasiet og skal ud og finde sig selv.
Nok er tab et universelt tema. Tabet i "Guardians of the Galaxy Vol. 3" er dog ikke ment som ét, man kan lære af, men som et smart cash grab til at udvide universet og potentielt set give visse dele af det farverige persongalleri en tænkepause til at puste ud. På et tidspunkt skal vi jo også videre. Blive voksne og følsomme. Men skal I så også det, MCU?
Måske lyder det som om, at der rent faktisk er noget på spil i "Guardians of the Galaxy Vol. 3". Det er der ikke. Til trods for, at der virkeligt, virkeligt er skruet op for tåreperser-blusset, som der er overflod af jump-scares i "The Conjuring"-filmene. Vi skal føle noget for vores superhelte, og deres enormt svære vej rundt i galaksens afkroge. Nu grund-formularen er udtømt, presses grebet om tudeviolinerne det mere. Harmonierne klinger dog falsk, når der overspilles som jammerlig karikatur. Når klichéerne spejler sig i et 80’er mixtapet mellem Beastie Boys, Faith No More, og blandes med Florence and the Machine, fanges ørerne i et forceret genkendelsens glæde-limbo, når sing-a-long er styrende for hvor ens følelser navigeres hen.
Mindre modstridende er det ikke, når svulstige problemstillinger og tidligere uoverkommelige udfordringer vender på en tallerken. Tonemæssigt passer det bare ikke sammen. Instruktør og manuskriptforfatter James Gunn vil meget og alligevel bliver det lidt for kødfattigt. Etteren i "Guardians of the Galaxy"-franchisen var en fest. Foreningen af swashbuckler-rumeventyr med forfriskende retro-dyrkelse og selvironisk humor afvæbnede som et cool pust i de ofte selvhøjtidelige Marvel-film. "Guardians of the Galaxy Vol. 3" lykkedes en tand bedre end toeren i forsøget på at grave dybere ind i hjertekulen end sin forgænger. Selvom Disney-kerneværdierne igen fylder alt, alt for meget. Igen er opfindsomme actionsekvenser og den kreative verden, der føles mest skudsikkert, til trods for at Gunn overordnet ikke rammer plet. Også selvom store dele af designet på overraskende vis nærmer sig noget tyvstjålet fra "X-Com"-strategispillene. Lektionen må være, at man ikke kan lære vaskebjørne nye tricks.
"Guardians of the Galaxy Vol. 3" er for dem, der ikke har noget imod overkogt båndsalat. Svælger man i forgængeren og den enormt ekspressive tåreperser-tone, som Marvel har fået for vane at overdøve superhelte-samlebåndsbarbejdet med, vil seneste MCU-film også denne gang falde i ens smag. Andre vil forlange mere end endnu mere af det samme.
"Guardians of the Galaxy Vol. 3" har verdenspremiere 3. maj. Se den både i 2D og 3D hos FORMAT Bio.