Anmeldelse: Julemandens datter

"Julemandens datter" er et sjovt og underholdende eventyr med noget til eftertanke for lillebror og storesøster i den lune juletid.

Danmark er et af de lande, der er mest kendte for at producere julehistorier til tv i 24 afsnit, men julefilm produceres der ikke mest af. Inden for de sidste par år har der dog være udmærkede og velkomne forsøg på netop dét, heriblandt med to "Familien Jul"-film og "Emma og Julemanden". Nu får vi så en selvstændig efterfølger til førnævnte i form af "Julemandens datter".

Lucia (Ella Testa Kusk) er datter af den danske julemand (Martin Buch) og har kun ét ønske til jul: At få lov til at gå i julemandsklassen. Men det er kun drenge, der må det – så da Lucia vinder årets julelotteri på skolen og må få opfyldt lige, hvad hun vil, beder hun om netop dét. Skolens rektor er afvisende, men fair: Lucia får til opgave at hjælpe tolv-årige Albert (Peter Sejer Winther) med at komme i julestemning. Knægtens far er nemlig blevet forhekset af den onde Krampus (Mette Horn). Lucia tager kampen op og rejser derfor mod Viborg sammen med Julemanden.

Danmark har en lang familiefilm-tradition, nogle mere uskyldige end andre. Derfor er det beundringsværdigt, når instruktører vælger at give mere til børn og unge end de simple løsninger. Vise den barske virkelighed som den er – ganske vist pakket ind i en eventyrversion, men stadigvæk med en alvor. Et godt eksempel er "Karlas kabale"-filmene, hvor der ikke bliver talt ned til børn og unge, men viser hverdagen som den er – med sorg, realiteter og barske begivenheder, som alle vil komme ud for i deres liv på den ene eller anden måde. "Julemandens datter" er et vellykket eksempel på netop dette.

Visuelt har "Julemandens datter" en interessant kontrast mellem det lyse og de varme farver versus det mørke og de faretruende elementer. Der er flere scener, der giver et indblik i familiens hverdag, som alle vil kunne genkende, selvom det forgår i et eventyrunivers. Skillelinjen mellem det lyse og det mørke vises her godt nok med en bred pensel, men det fungerer på sine egne præmisser.

De voksne skuespillere gør det skønt, mens debutant Ella Testa Kusk som Lucia giver en flot præstation med masser af udtryksfulde følelser og leg. Samspillet mellem de ældre og de yngre kan nogle gange virke lidt forceret, men andre steder rammer det lige i plet. Instruktøren viser et stærkt talent for instruktion af skuespillere, og så er der både noget at hente for far, mor og børn – og det er det, en familiefilm skal kunne.

"Julemandens datter" er familie-eventyr, der giver sig tid til sine karakterer og ikke lader tempoet styre den. Jovist, der er action, spænding og humor, men grundstenen er tematikken om børn og deres forældre, der er fraværende. Ligesom sommerens eventyrfilm "Landet af glas" er det skønt at se en familiefilm, der fokuserer på andre ting, end at vi bare skal more os og føle os godt tilpas. Tunge emner kommer på bordet og berettes til børn og barnlige sjæle – klogt og smart.

Julemandens datter