Anmeldelse: Space Jam: A New Legacy

Der er fart over feltet med popkultur-referencer, men humoren rammer så skævt, at slutproduktet både er morsomt og irriterende.

Tilbage i 1996 udkom "Space Jam", hvor basketball-stjernen Michael Jordan spillede kamp sammen med karaktererne fra Looney Tunes, såsom Snurre Snup, Elmer Fjot og Daffy And. Filmen blev en publikumssucces, som nok især 90'er-generationen husker. På filmfronten har det siden da stået skidt til for fordums tids tegnefilmsgigant, hvis seneste film, "Looney Tunes: Back in Action" fra 2003, blev et økonomisk flop ved billetlugerne. Men det er ikke det hele, folkens. Snup & Co. er nemlig tilbage – denne gang med "Space Jam: A New Legacy".

Michael Jordan er skiftet ud med en anden basketball-legende, LeBron James. I filmen rider stjernen på en bølge af succes, men har et anstrengt forhold til sønnen Dominic (Cedric Joe). Under et besøg i Warner Bros' studie og efter at have afvist at medvirke i en film kidnappes far og søn af den kunstige intelligens Al-G Rhythm (Don Cheadle) og føres til Warner Bros' Server-Verse – et slags digitalt univers med selskabets ikoniske tegnefilmsfigurer. Og kravet er simpelt: Hvis James vil se sin søn og få dem begge ud af det digitale landskab, skal superstjernen besejre Rhythm i en basketballkamp. Til det skal en række af Looney Tunes-karaktererne opsøges og rekrutteres til et hold.

Det mærkes tydeligt, at skaberne bag filmen har ladet sig inspirere af Steven Spielbergs "Ready Player One" og Phil Lord og Christopher Miller-komedier som "LEGO Filmen – Et klodset eventyr". Der er fart over feltet med popkultur-referencer, hvor enhver mulighed søges for at komme med jokes. Humoren rammer dog så skævt, at slutproduktet både er morsomt og irriterende.

"Space Jam: A New Legacy" skyder om sig med selvbevidst metahumor over tilknytningen til forgængeren. Men især Warner Bros' mange andre franchises indblandes. Looney Tunes-figurerne dukker kortvarigt op i scener fra selskabets andre film, hvilket har sine sjove øjeblikke. Generelt føles det dog mere som om, at Warner Bros. kynisk reklamerer for sit bagkatalog. Og her rammer de popkulturelle referencer skævt. I forsøget på at tilfredsstille alle aldersgrupper er der talrige referencer og jokes, som hver generation ikke forstår, og som ender med at være usjove. Og dette i en mindst 20 minutter for lang animationsfilm rettet mod primært børn. Gæt selv, hvem der vil sidde utålmodigt og sparke i biografsæderne, efter de er løbet tør for popcorn.

At det ikke rigtigt lykkes er en skam. Hver gang Looney Tunes' seneste eventyr slam dunker sjove øjeblikke, snubler det over sine egne ben. LeBron James' præstation er symptomatisk for netop det. Han er bedre end Michael Jordan var i forgængeren, men James' mangler som skuespiller udstilles i enkelte scener. Omvendt klarer resten af castet sig godt, hvor især Don Cheadle tydeligvis har en fest med sin rolle – og smitter af på oplevelsen. Ekstra ros skal også gives til den varierende og ofte kreative animation, men det er ikke nok til at vinde kampen mod børn, som keder sig.

"Space Jam: A New Legacy" en frustrerende oplevelse. Mikset mellem live action og animationsfilm har mange gode idéer, en veloplagt skuespillerbesætning og ikke mindst flot og varieret animation. Men filmen spænder for bredt. Alle segmenter tabes mindst et par gange, hvad angår dens popkulturelle referencer og humor. For ikke at tale om Warner Bros' fremvisning af deres bagkatalog, der er både sjov og kynisk. Som bedre sent end aldrig-fortsættelse er den bedre end de fleste, men potentialet forbliver kedeligt uforløst.

Space Jam: A New Legacy

Kommentarer

Space Jam: A New Legacy

  • 0

    Så får vi ikke mere for den 25-øre - eller "That's all folks" om man vil :)

    Ronni Pedersen16-07-21 10:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen