Anmeldelse: Speak No Evil

Tafdrup-brødrene har skabt én af de mest ubehagelige danske film nogensinde.

Hvordan laver man den mest ubehagelige film? Hvordan kan man gøre sit publikum så ubekvemt som muligt? Christian Tafdrup er ikke bange for at stille de spørgsmål og starte en diskussion. Instruktørens nyeste film, "Speak No Evil", vil dele vandene. Samtidig er den værd at tale om efter.

På en charterferie møder Bjørn og Louise hollandske Patrick og Karin, og de to par klikker. Noget tid efter modtager det danske par en invitation om at komme på weekendbesøg hos deres nye venner, som de accepterer. I starten af miniferien i træskolandet går alt godt, men lige så stille får det danske par opfattelsen af, at alt ikke er, som det skal være. 

Med "Speak No Evil" ville Christian og Mads Tafdrup lave Danmarks mest ubehagelige film. At få dén følelse frem på lærredet er en kunst i sig selv. De to brødre er gået skarpt til værks med én af de mest grumme danske film, der nogensinde har prydet et biograflærred.

Tafdrup-brødrene kan de psykologiske gysere på fingerspidserne. Heriblandt inspiration fra Yorgos Lanthimos "Dogtooth" med en mindeværdig dansescene, man ikke lige glemmer. Den største inspirationskilde er dog Michael Hanekes "Funny Games" fra 1997. En film, der spurgte sit publikum om, hvorfor man gerne vil se ubehag på film. "Speak No Evil" stiller samme spørgsmål og kræver svar fra sit publikum. 

Historiens fremdrift i "Speak No Evil" kan virke konstrueret. Som om der skal være et plot twist, der slår benene væk under publikum. Det underliggende ubehag er dét, som filmen lever på. Vi ønsker alt godt for vores danske kernefamilie, men i løbet af handlingen synker vi til bunds med dem, ned i helvedes allerdybeste afkroge.  Musikken er aldeles fremragende og en karakter i sig selv. En grum, hovedpine-dundrende tone igennem hele filmen er med til, at publikum aner, hvor man trækkes hen. Æstetisk underbygges det af fotografering, der bliver mere og mere klaustrofobisk og mørk, jo længere hovedpersonerne går i handlingen. Til sidst er vi nede bag karakterernes angstfulde øjne og indre tilstand. Dette personificeret med Fedja van Huet som Patrick. Hollænderen er så intens, at hans vrede kan mærkes helt ind i sjælen.

"Speak No Evil" kan ses som en traditionel horrorfilm med klassiske twists. Men filmen er så meget mere. Tafdrup-brødrene har virkelig skabt én af de mest ubehagelige danske film nogensinde. 

Speak No Evil

Kommentarer

Speak No Evil

  • ★★★★★★0

    Jeg har skam stor interesse i film, musik, foto osv. Men jeg har også en holdning til det, som enhver anden. At sætte min holdning lavere end andres, ved at jeg ikke accepterer en sådan film? Hmm. 

    Det handler vel om, hvad du gerne vil have kunst gør ved dig? 

    Jeg har nyhederne til at fortælle mig, at der findes mennesker, som gør forfærdelige ting. Behøver ikke set det på første parket. Nok den bedste måde jeg kan forklare det på. 

    Min kommentar var heller ikke rettet mod dig og dine holdninger. Beklager, kan godt se det kunne opfattes sådan. Det var mere for at sige noget om en films pointe. Jeg ville ikke drømme om at mene din holdning var under min (eller andres) og selvsagt har du interesse i film og kultur. Ellers ville du vel dårligt gide skrive her eller debattere emnet?

    T. Nielsen18-03-22 15:46

  • ★★★★1

    Gladiator, jeg tror du misser Haneke. Han tager jo afstand fra volden, vold på film som underholdning osv. Hans film afspejler blot de dårligste sider af mennesket og i Funny Games såvel som i Bennys Video, udspringer ideen til filmen fra et artikel Haneke læste om en ung fyr, der blev spurgt, hvorfor han begik en frygtelig ugerning. Fyren svarede: jeg ville se, hvordan det føles. 

    Denne afstumpede gerning skildrer han så på en måde, hvor Haneke lader det være op til os at reflektere over årsagerne til vold. Han er en pessimistisk instruktør, fordi han har det syn på mennesket (hvem kan klandre ham med tanke på vores ugerninger?) men meningen med galskaben er der altså. Det er bare ikke skåret i pap i hans film. 

    Babo18-03-22 15:54

  • ★★★★★★1

    Gladiator, jeg tror du misser Haneke. Han tager jo afstand fra volden, vold på film som underholdning osv. Hans film afspejler blot de dårligste sider af mennesket og i Funny Games såvel som i Bennys Video, udspringer ideen til filmen fra et artikel Haneke læste om en ung fyr, der blev spurgt, hvorfor han begik en frygtelig ugerning. Fyren svarede: jeg ville se, hvordan det føles. 

    Denne afstumpede gerning skildrer han så på en måde, hvor Haneke lader det være op til os at reflektere over årsagerne til vold. Han er en pessimistisk instruktør, fordi han har det syn på mennesket (hvem kan klandre ham med tanke på vores ugerninger?) men meningen med galskaben er der altså. Det er bare ikke skåret i pap i hans film. 

    Det får mig ofte til at tænke, hvad er pointen med en dybere mening, hvis folk ikke fatter den. Selvsagt kan et værk blive misforstået (og flere værker er det højst sandsynligt også). Men var meningen skåret ud i pap, indbyder det jo nok ikke så meget til reflektion. Så ville vi efter filmen kigge på hinanden og sige, nå den var om vold som underholdning og så var samtalen slut. Der er vi nød til at tænke, bruge hovedet og debattere os frem til, hvad pokker meningen er.

    T. Nielsen18-03-22 16:34

  • ★★★★★2

    Lige præcis en film som Funny Games skal sgu da ikke analyseres til døde. Den er ret ligetil. Mange af Hanekes andre film er ret svære at analysere, men her er det jo nærmest skåret ud i pap. Jeg synes ikke det handler om uenighed og meninger men simpel fakta - Haneke har en intention som ret mange tilmed har fanget. Den er ikke meningsløs. Basta. Hvis man ikke fanger pointen, ændrer det ikke ved det faktum. Hvis man ikke synes, at filmen formidler sit budskab godt nok, så er det en helt anden diskussion. Og hvis man ikke kan lide filmen, er det en helt tredje. Men mening er der skam.

    David Lund18-03-22 16:28

  • ★★★★★★0

    Lige præcis en film som Funny Games skal sgu da ikke analyseres til døde. Den er ret ligetil. Mange af Hanekes andre film er ret svære at analysere, men her er det jo nærmest skåret ud i pap. Jeg synes ikke det handler om uenighed og meninger men simpel fakta - Haneke har en intention som ret mange tilmed har fanget. Den er ikke meningsløs. Basta. Hvis man ikke fanger pointen, ændrer det ikke ved det faktum. Hvis man ikke synes, at filmen formidler sit budskab godt nok, så er det en helt anden diskussion. Og hvis man ikke kan lide filmen, er det en helt tredje. Men mening er der skam.

    Jeg ved ikke om noget af dette var til en del af det jeg lige skrev. Men jeg er faktisk enig i alt du skriver. Funny Games anser jeg heller ikke som en subtil film i forhold til at pakke sit “budskab” kunstnerisk ind. Der er nok nærmere In-Your-Face på det område. 

    Jeg sad faktisk og tænkte at filmen var vel ligetil, men det fandt jeg måske fordi jeg havde vidst det i mange år hvad den omhandlede. Så turde ikke postulere det:-)

    T. Nielsen18-03-22 16:36

  • ★★★★★0

    Haha det var mest til Gladiator, men bare også generelt til diskussionen. Men det er da spændende at diskutere om film, der er pakket rigtig godt ind (eksempelvis Upstream Color) kan anses som meningsløse, da mange netop ikke kan fange intentionerne uden at læse en hulens masse op på dem først. Hvad man får ud af en film er vel subjektivt, men på det plan vil jeg jo næsten og måske mene, at ingen film er decideret meningsløse. Man får et eller andet ud af alt I guess.

    David Lund18-03-22 16:39

  • ★★★★★★0

    Haha det var mest til Gladiator, men bare også generelt til diskussionen. Men det er da spændende at diskutere om film, der er pakket rigtig godt ind (eksempelvis Upstream Color) kan anses som meningsløse, da mange netop ikke kan fange intentionerne uden at læse en hulens masse op på dem først. Hvad man får ud af en film er vel subjektivt, men på det plan vil jeg jo næsten og måske mene, at ingen film er decideret meningsløse. Man får et eller andet ud af alt I guess.

    Altså der er selvfølgelig det vi kalder popkorn film eller noget. Men er man, uanset årsag, underholdt af en film, så synes jeg da bestemt også man “får noget med hjem”. 

    Sjovt nok er jeg faktisk ikke så ofte vild med at analysere film alt for meget. Det fjerner ofte lidt magisk. Jeg kan bedre lide at jeg føler og fornemmer der er noget i den.

    T. Nielsen18-03-22 16:48

  • ★★★★★0

    Altså der er selvfølgelig det vi kalder popkorn film eller noget. Men er man, uanset årsag, underholdt af en film, så synes jeg da bestemt også man “får noget med hjem”. 

    Sjovt nok er jeg faktisk ikke så ofte vild med at analysere film alt for meget. Det fjerner ofte lidt magisk. Jeg kan bedre lide at jeg føler og fornemmer der er noget i den.

    De tunge film kan jeg godt lide at analysere selv. Bare for at få bearbejdet de indtryk, jeg har fået undervejs. Enkelte læser jeg også andres analyse om, hvis jeg er fascineret af filmen, men ikke kan finde hoved og hale i. Men ellers er jeg ret enig - det fjerner lidt magi, når man har fået et definitivt svar på en film, man fandt mere ambivalent og åben for analyse. Her er mother! et ret godt eksempel. Synes det er super ærgerligt, at Aronofsky var ude og forklare filmens intentioner i detaljer på den måde.

    David Lund18-03-22 16:57

  • ★★★★★0

    Jeg blev irriteret over spillet, for jeg vidste hvad det ville fra start af. Det var aaalt for tydeligt, efter man havde spillet det i kort tid, og da det så skiftede karakter i en evighed... Der stod jeg helt af. Det understøttede min værste frygt for, hvad deres intention var. Gennemførte det dog, men mest af alt fordi jeg håbede, at slutningen ville mere, end der var lagt op til. Men nope. I sidste ende var det primært lavet for at provokere og være ekstremt mørkt, fordi selve historien var sgu ligetil, og set før. 
    Det havde fine sekvenser, og grafisk spektakulært. 1'eren er for mig stadig det bedste spil lavet. Og det havde en slutning, som var eminent. 2'eren var lidt for meget Game of Thrones (de første sæsoner) wannabe ift. viben med karaktermord, ingen er rigtig gode osv. 

    Som sagt respektere folks mening, det betyder ikke jeg er enig og sådan skal det heller ikke være, men med det sagt kan jeg nu ikke rigtig se det som du siger.

    Mit farvorit eksempel er Biografen, som er det som laver cuttet til den nye karakter, og måde de bruger dette på synes jeg fungere emminent, men let's agree to disagree :)

    Elwood18-03-22 16:59

  • ★★★★★★0

    De tunge film kan jeg godt lide at analysere selv. Bare for at få bearbejdet de indtryk, jeg har fået undervejs. Enkelte læser jeg også andres analyse om, hvis jeg er fascineret af filmen, men ikke kan finde hoved og hale i. Men ellers er jeg ret enig - det fjerner lidt magi, når man har fået et definitivt svar på en film, man fandt mere ambivalent og åben for analyse. Her er mother! et ret godt eksempel. Synes det er super ærgerligt, at Aronofsky var ude og forklare filmens intentioner i detaljer på den måde.

    Jeg har skam også undtagelser. Derfor “ikke så ofte”. 

    T. Nielsen18-03-22 17:27

  • ★★★★0

    Jeg synes faktisk aldrig Haneke er ligetil. Måske er Funny Games mere tilgængelig end nogen af hans andre film, men der ligger jo aspekter i den, som udfordrer. Hvad vil Haneke med at ‘spole scenen’ tilbage, bryde den fjerde væg, intet øjensynligt motiv have for ugerningerne, osv. Den er måske nem at tage for givet nu fordi der er sagt og skrevet meget, men jeg synes da afgjort ikke den er ligetil. I kan prøve tjekke linket jeg opgav længere oppe på filmens take. 

    Babo18-03-22 17:34

  • ★★★★0

    Apropos analysere ihjel, det behøver man ikke med nogen film. Funny Games kan vel bare ses som en slags genrefilm, home invasion thriller om overlevelse. At Haneke ønsker man skal reflektere, det er altid en bonus og hver gang ser hans film, rammer den nogle tanker og følelser i mig som automatisk bringer mig i diskussion. 

    Babo18-03-22 17:39

  • ★★★★★1

    Jeg synes faktisk aldrig Haneke er ligetil. Måske er Funny Games mere tilgængelig end nogen af hans andre film, men der ligger jo aspekter i den, som udfordrer. Hvad vil Haneke med at ‘spole scenen’ tilbage, bryde den fjerde væg, intet øjensynligt motiv have for ugerningerne, osv. Den er måske nem at tage for givet nu fordi der er sagt og skrevet meget, men jeg synes da afgjort ikke den er ligetil. I kan prøve tjekke linket jeg opgav længere oppe på filmens take. 

    Jaja, der er da klart detaljer, der kræver lidt mere overvejelse. Men overordnet set er det en nem film at gå til, forstå og fange pointen i modsat mange af hans andre.

    David Lund18-03-22 18:31

  • ★★★★0

    Jaja, der er da klart detaljer, der kræver lidt mere overvejelse. Men overordnet set er det en nem film at gå til, forstå og fange pointen i modsat mange af hans andre.

    Pointen kan jeg faktisk tvivle om den fanges af alle. Måske af os filmnørder der måske kender til Haneke. Men tror faktisk der er en del derude som Gladiator, der blot ser den som meningsløs. Og så har man jo ikke fanget pointen :)

    Men hey, mange misforstod også blockbusteren Starship Troopers, selvom den om nogen var nem at gå til. Men jeg er enig i Haneke har lavet sværere film, men jeg synes igen aldrig han er ligetil som der blev nævnt. 

    Babo18-03-22 18:39

  • ★★★★0

    De tunge film kan jeg godt lide at analysere selv. Bare for at få bearbejdet de indtryk, jeg har fået undervejs. Enkelte læser jeg også andres analyse om, hvis jeg er fascineret af filmen, men ikke kan finde hoved og hale i. Men ellers er jeg ret enig - det fjerner lidt magi, når man har fået et definitivt svar på en film, man fandt mere ambivalent og åben for analyse. Her er mother! et ret godt eksempel. Synes det er super ærgerligt, at Aronofsky var ude og forklare filmens intentioner i detaljer på den måde.

    Jeg synes også det var super ærgerligt han gjorde det. Han skar faktisk så meget ud i pap, jeg vitterligt tænkte ‘stop dig selv’. Man kan selvfølgelig nævne nogle ting og overvejelser, men jeg mener bare det er bedst at overlade den del til publikum at grave i. 

    Babo18-03-22 21:13

  • ★★★★★1

    Tafdrup havde sin udfordringer med filmen, må man sige, især på grund af en bestemt ting, der afsløres ikke hvad præcis, men der reveals hvad det drejede sig om.

    “Actors didn’t want to go to the audition because of the ending,” laughs Danish director and writer Christian Tafdrup. “They told me, ‘I want to be in your movie but you have to rewrite the last 20 pages’.”

    “[Financiers] didn’t want to give us funding—only if I changed the ending. So I tried to write [their ending] and it was so bad. It was so flat, like a B-movie,” Tafdrup continues. “I doubted myself but at the last moment I said, whoever wants to join this film can join it, because it’s going to be like this. It took me time to accept my intuition.”

    Elwood19-03-22 01:00

  • ★★★0

    Synes den er sådan middelmådig. Den har også gigantiske plothuller. 6/10

    Det var dog overraskende at se et barn blive gjort fortræd, hvor det ikke er off-screen. Det er ellers et ret stort no-go inden for film og der er meget få eksempler på det ellers.

    Aranyhajú Nyárszépe17-07-22 17:48

  • ★★★★0

    Synes den er sådan middelmådig. Den har også gigantiske plothuller. 6/10

    Hvilke plothuller tænker du på?

    Babo17-07-22 17:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen