Anmeldelse: Those Who Wish Me Dead
Taylor Sheridan har bestemt evner som instruktør, men "Those Who Wish Me Dead" er en ærgerlig metervare.
Med spillefilmsdebuten og vennetjenesten "Vile" fra 2011 beviste Taylor Sheridan, at han er en herre med talenter – under de rigtige omstændigheder – hvilket den egentlige instruktørdebut "Wind River" understregede. Dette ikke mindst underbygget af kritikerroste og Oscar-nominerede film som "Sicario" og "Hell or High Water", hvor han agerede manuskriptforfatter. Siden da har amerikaneren dog lagt navn til projekter, der ikke har været nær så roste, såsom Tom Clancy-filmatiseringen "Without Remorse" fra tidligere i år. Nu er Sheridan tilbage i instruktørstolen med "Those Who Wish Me Dead".
Connor (Finn Little) jages af Patrick (Nicholas Hoult) og Jack (Aidan Gillen) grundet faderens medvirken i efterforskningen af en mafiaboss. Undervejs støder Connor ind i Hannah (Angelina Jolie), der er dybt traumatiseret efter en tidligere skovbrand, som tog livet af nogle kollegaer og tre børn. Kvinden må derfor overvinde sine traumer, så hun kan redde den ligeledes traumatiserede knægt. Så godt som det nu kan gøres med to lejemordere i hælene.
Præmissen lyder som en 90'er-actionthriller. Ikke at det er et problem, da det årti har bragt mange underholdende film med sig som for eksempel Tony Scotts "Enemy of the State". Til tider rammer "Those Who Wish Me Dead" dét niveau, når fokusset er på Patrick og Jack. Hoult og Gillen har en god kemi, der gør deres blodige eskapader til en ren fornøjelse at være vidne til. Her er filmen bedst.
Herfra er det en uforløst oplevelse. Længe føles "Those Who Wish Me Dead" som at se to film på samme tid. Lejemordernes jagt på Connor og Hannahs kamp med traume og vejrmæssige udfordringer ligger langt fra hinanden. Når Taylor Sheridan og co. endelig får flettet trådene sammen, er der en halv time tilbage af filmen. En historie, der trods underholdende sekvenser aldrig rigtig kommer op i gear. Trods en længde på 140 minutter.
Det hjælper heller ikke, at der skimmes over væsentlige detaljer. Hannahs traume forbliver overfladisk og glemmes, lige så snart hun møder den lille dreng. Blandt andet mafiabossen (spillet af Tyler Perry) får blot én scene til trods for betydningen for fortællingen. Selv en stor skovbrand forbliver glemt under størstedelen af spilletiden. Selvom sidstnævnte til dels reddes takket være flotte kameraskud. Taylor Sheridan har bestemt evner som instruktør, og præstationerne af Jolie, Little, Hoult og Gillen trækker op.
"Those Who Wish Me Dead" er ikke en forfærdelig film, men en ærgerlig metervare. Ingredienserne til en gedigen action-skovtur er til stede. Skuespillerne gør deres bedste, og scenerne med lejemorderne er herlige. Resten af filmen forbliver uforløst, hvor temaer glemmes og fokus først melder sin ankomst inden for den sidste halve time. Taylor Sheridans seneste film er underholdende, men glemmes kort efter rulleteksterne.