Anmeldelse: Rick and Morty – Sæson 4 (HBO Nordic/Netflix)

Selv i fjerde sæson virker "Rick and Morty" til at rumme uendelige mængder kreativitet og vanvittige påfund, når Rick og Morty endnu engang drager på eventyr.

Siden december 2013 har voksen-animationsserien "Rick and Morty" været højtflyvende. En decideret vanvittig sci-fi-serie fyldt med forskellige dimensioner, grov humor og opfindsomhed – krydret med mørke filosofiske pointer. I anledning af, at anden halvdel af fjerde sæson er gået i gang, er det tid til at gøre status over sæsonen og ikke mindst Dan Harmon og Justin Roilands grænsesøgende serie. Og efter at have set første afsnit af anden halvdel tegner fjerde sæson til at være endnu en succeshistorie.

"Rick and Morty" handler om den narcissistiske og dybt alkoholiserede forsker Rick (med stemme af medskaber Justin Roiland), der sammen med barnebarnet Morty (også Roiland) tager på eventyr i forskellige galakser, dimensioner og – til tider – forskellige tidslinjer. Rejser, der skaber eksterne og interne problemer for de to familiemedlemmer. Især da morfaren Rick ikke har nogle hæmninger eller moral på tværs af universer.

Et kendetegn ved "Rick and Morty" er, at den sjældent er forudsigelig. Det er aldrig til at vide, hvad Justin Roiland, Dan Harmon og kompagni vil byde på af kulørte fortællinger. Hvad end det gælder plot-twists, de forskellige omgivelser og væsner eller de seriøse øjeblikke. For selvom størstedelen af tiden bruges på grove løjer og spas – altid serveret med meta-humor – så er der alligevel en gennemgående rød tråd, der gør Rick og Mortys mange eventyr medrivende. Til tider subtilt, andre gange overraskende effektivt. Når tunge, emotionelle emner melder sin ankomst, er serien ikke bleg for at imødekomme dem og udforske øjeblikkenes betydning.

Brugen af toilethumor falder ikke altid i god jord, hvor andet afsnit, "The Old Man and the Seat", beviser påstanden. Givet seriens standard er afsnittet usædvanligt svagt. Og alligevel er dette en yderst velovervejet serie. Især tredje og sjette afsnit viser de bedste kvaliteter ved serien. Præmisser, der starter genkendeligt, men som udvikler sig og konstant tager røven på seeren. Sjette afsnit går endda endnu længere, hvor der gøres grin med serie-tendenser, eksistensgrundlag og det arbejde, som manuskriptforfattere gennemgår for at skrive et afsnit.

Stemmeskuespillet er også eminent. Til trods for at Justin Roiland lægger stemme til begge hovedpersoner, føles samspillet mellem Rick og Morty alligevel naturligt. Det vidner om talentet hos den 40-årige amerikaner, hvis tendens til at stamme som Morty eller bøvse som Rick efterhånden er ikonisk. Sarah Chalke, Chris Parnell og Spencer Grammer er også fremragende som resten af Rick og Mortys familie, selvom deres respektive roller lidt for ofte står i skyggen. Der er dog også masser af morskab at finde i velovervejede gæsteoptrædener.

Med fjerde sæson viser serieskaberne Justin Roiland og Dan Harmon, at der stadig hersker masser af potentiale i "Rick and Morty"-universet. Selvom topkarakteren ikke nås, er dette en seværdig voksen-tegnefilmsserie, der nærmest rummer uendelig kreativitet. Det er aldrig til at vide sig sikker på, hvad der kan forventes af "Rick and Morty", hvilket fjerde sæson fortsat vidner om. Opfindsom, kreativ og med en god portion dybde og morskab. Der findes få serier, som kan matche Rick og Mortys vanvittige eventyr.

Anmeldelsen er baseret på seks ud af ti afsnit, hvoraf de sidste fem kan ses ugentligt fra 10. maj på HBO Nordic og Netflix.