Amerikansk militær udsender advarsel inden "Joker"-premiere

"Joker" har givet anledning til bekymring for biografgængeres sikkerhed.

De seneste par dage har der været meget opmærksomhed omkring den kommende film "Joker" med Joaquin Phoenix i hovedrollen.

Det har dog ikke været udpræget positiv opmærksomhed. Først sendte efterladte fra massakren i den amerikanske by Aurora, hvor en mand i 2012 dræbte 12 og sårede 70 i en biograf under premieren til "The Dark Knight Rises", et brev til Warner Bros. hvori de advarer om, at "Joker" kan opildne til samme ubehagelige episode. 

Se også: Første reaktioner på "Joker": Joaquin Phoenix fortjener en Oscar

Nu har det amerikanske militær udsendt en advarsel om, at filmen kan få forstyrrede biografgængere til at ty til vold eller skyderi. Advarslen kommer, efter at FBI har overvåget sociale medier, hvor de har opdaget, at enkelte brugere refererer til at genskabe massakren fra 2012.

Det er dog ikke sådan, at det amerikanske militær vil sætte soldater til at kontrollere sikkerheden ved biograferne i USA. Ifølge Cinemablend tager militæret blot deres forholdsregler.

Både Warner Bros. og filmens instruktør, Todd Philips, har offentligt fortalt, at de er overbevist om, at filmen ikke opfordrer til vold ved at glorificere Jokerens nedtur mod galskab og mord.

Kommentarer

Amerikansk militær udsender advarsel inden "Joker"-premiere

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen