Arbejderklassens helt vinder Guldpalmen i Cannes

Det blev ikke til nogen priser til Nicolas Winding Refns og hans "The Neon Demon" på dette års filmfestival i Cannes. I stedet blev det den 79-årige britiske instruktør Ken Loach, der løb med hovedprisen Guldpalmen for sin film "I, Daniel Blake".

Filmen omhandler en sygemeldt tømrer fra Newcastle, der havner i et bureaukratisk helvede, før han kan modtage sin understøttelse. Undervejs møder han en enlig mor fra London, og de to udvikler et venskab. "I, Daniel Blake" har endnu ikke fået fastsat nogen dansk premieredato.

Festivallens øvrige vindere tæller:

  • Grand Prix: Xavier Dolan, "It's Only the End of the World"
  • Bedste instruktør: Deles mellem Cristian Mungiu ("Bacalaureat") og Olivier Assayas ("Personal Shopper")
  • Juryens pris: Andrea Arnold for "American Honey"
  • Bedste manuskript: Asghar Farhadi for "The Salesman"
  • Bedste mandlige skuespiller: Shahab Hosseini i "The Salesman"
  • Bedste kvindelige skuespiller: Jaclyn Jose i "Ma Rosa"
  • Caméra d'Or: "Divines" af Houda Benyamina

Kommentarer

Arbejderklassens helt vinder Guldpalmen i Cannes

  • ★★★★0

    Glæder mig til at se både Dolans, Mungius, Arnolds og Farhadis film...

    Er ikke ubetinget fan af Ken Loach.

    Guldager22-05-16 22:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen