"Borte med blæsten" taget af HBO grundet racisme

Filmklassikeren er fjernet på grund af den ikke-tidssvarende fremstilling af sorte og hvides forhold.

Medmindre man har ligget i en fryser de sidste ugers tid, vil det være umuligt ikke at have bemærket den store fokus på systematisk racisme og politibrutalitet i forbindelse med drabet på George Floyd den 25. maj.

Alt dette er naturligvis ikke gået næsen forbi filmindustrien i Hollywood, hvor Warner Bros. i sidste uge gjorde borgerrettighedsdramaet "Just Mercy" gratis tilgængeligt for amerikanere. Turen er nu kommet til HBO Max, der har trukket den mest indtjenende film nogensinde, "Borte med blæsten" fra 1939, tilbage fra tjenesten.

"'Borte med blæsten' er et produkt af sin tid," meddeler tjenesten. "Etniske og racemæssige fordomme skildres på en måde, der var forkert dengang og er forkert nu."

Der er dog ikke tale om at brænde filmatiseringen af Margaret Mitchells roman på bålet, som det har været antydet i visse medier. Victor Flemings klassiker vender retur på platformen, dog ledsaget af en udredning af den historiske kontekst. Ligesom scener heller ikke bliver bort-redigeret.

Som HBO Max afslutningsvis udmelder: "At gøre sådan ville være det samme som at benægte, at disse fordomme nogensinde har fundet sted."

Kommentarer

"Borte med blæsten" taget af HBO grundet racisme

  • ★★★★★★1

    Kan de ikke bare lave en Lucas?

    T. Nielsen11-06-20 16:09

  • ★★★★★3

    Kan de ikke bare lave en Lucas?

    Erstatte racisme med walkie talkies? Nå nej, det var Spielberg.

    Papa Doc11-06-20 16:25

  • ★★★★★★0

    Erstatte racisme med walkie talkies? Nå nej, det var Spielberg.

    Ændre filmen digitalt. De kunne gøre Butler sort, den sorte nanny hvid (eller ville det være hvidvask?) og ændre lidt hist og her, så Butler ikke længere skyder først, så at sige.

    T. Nielsen11-06-20 16:58

  • ★★★★4

    De lagde mærke til, at de havde en confederate-statue i baghaven, og de frygtede den slåskamp, der kunne opstå, hvis der blev fokus på den i denne specielle betændte tid i USA, så de har barrikaderet den midlertidigt, mens de gør klar til at kunne håndtere en potentiel kritik, som de nok ikke ønskede med så ung en platform.

    Det var en fjollet taktik, da det selvfølgelig giver mere opmærksomhed end et hypotetisk scenarie, som endnu ikke havde fundet sted. Idéen om at supplere materiale, der kan give kontekst til filmen er en god idé, men det skulle de bare have udarbejdet uden at fjerne den midlertidigt.

    I forvejen har Warner Bros.(som ejer HBO Max) denne disclaimer foran deres gamle tegnefilm. Noget lignende kunne man forstille sig, at de vil tilføje, samt måske en kort dokumenter der forklarer Lost Cause of the Confederacy eller noget i den stil.

    Kruse11-06-20 17:10

  • ★★★★★1

    Yes, jeg har nogle af WB-tegnefilmene på DVD og der er netop en disclaimer på, hvilket vist har været der i årevis.

    Papa Doc11-06-20 17:11

  • ★★★★★★0

    Det var en fjollet taktik, da det selvfølgelig giver mere opmærksomhed end et hypotetisk scenarie, som endnu ikke havde fundet sted. Idéen om at supplere materiale, der kan give kontekst til filmen er en god idé, men det skulle de bare have udarbejdet uden at fjerne den midlertidigt.

    Yes, jeg har nogle af WB-tegnefilmene på DVD og der er netop en disclaimer på, hvilket vist har været der i årevis.

    Ikke ment kritisk, men hvorfor er det egentlig en god ide med den slags advarsler foran mener i? Jeg er med på hvad de skal gøre godt for. Men hvad skal de forebygge?

    T. Nielsen11-06-20 17:22

  • ★★★★★1

    Ikke ment kritisk, men hvorfor er det egentlig en god ide med den slags advarsler foran mener i? Jeg er med på hvad de skal gøre godt for. Men hvad skal de forebygge?

    Hvis du kigger på billedet som Kruse postede, så er det meget klart hvad man vil sige. De har ikke til formål at forebygge noget, bare oplyse.

    Hvad man skriver foran en film som denne, ved jeg naturligvis ikke, men sikkert noget i samme retning, måske med en opfordring til at tage et kig på den historiske kontekst for filmen.

    Papa Doc11-06-20 17:28

    Jamen det kender jeg og har set det. Det generer mig som sådan ikke. Jeg er blot nysgerrig efter hvorfor i mener det nødvendigt og hvad det skal forebygge og for hvem? Har i selv brug for det eller hvem har? 

    T. Nielsen11-06-20 17:34

  • ★★★★★1

    Jamen det kender jeg og har set det. Det generer mig som sådan ikke. Jeg er blot nysgerrig efter hvorfor i mener det nødvendigt og hvad det skal forebygge og for hvem? Har i selv brug for det eller hvem har? 

    Jeg har ikke brug for det i sammenhæng med denne film, fordi jeg aldrig kommer til at se den igen.

    Men der er jo masser af mennesker som ser filmen for første gang hvert år og som ikke kender konteksten den er lavet i og ikke kender til de gode og dårlige aspekter af filmen. I de tilfælde, skader det ikke at give dem lidt information om hvad præcis det er, de skal til at se, når filmen jo netop behandler sådan noget frigivelsen af slaver, samt portrætterer nogle uheldige stereotyper. Men samtidig er filmen, hvor den første sorte person fik en Oscar.

    Det er trods alt bedre at oplyse, end at helt fjerne film, litteratur mv., fordi det sender nogle uheldige signaler.

    Papa Doc11-06-20 17:48

  • ★★★★★★0

    Jeg har ikke brug for det i sammenhæng med denne film, fordi jeg aldrig kommer til at se den igen.

    Men der er jo masser af mennesker som ser filmen for første gang hvert år og som ikke kender konteksten den er lavet i og ikke kender til de gode og dårlige aspekter af filmen. I de tilfælde, skader det ikke at give dem lidt information om hvad præcis det er, de skal til at se, når filmen jo netop behandler sådan noget frigivelsen af slaver, samt portrætterer nogle uheldige stereotyper. Men samtidig er filmen, hvor den første sorte person fik en Oscar.

    Info og viden er jo altid godt, også om historien. Jeg tænker blot at folk vel næppe bliver racister af at se filmen. Men mener man simpelthen at folk er så uvidende (og det er de måske nok?) at de køber det de ser som sandt og så i en film fra 30’erne? Jeg så Tarzan film som 4-6 årig og allerede dengang troede jeg da ikke på filmene som et billedet på Afrika?

    T. Nielsen11-06-20 17:53

  • ★★★★2

    Jamen det kender jeg og har set det. Det generer mig som sådan ikke. Jeg er blot nysgerrig efter hvorfor i mener det nødvendigt og hvad det skal forebygge og for hvem? Har i selv brug for det eller hvem har? 

    Jeg har heller ikke brug for der personligt, men jeg kan vitterligt heller ikke se, at det skader på nogen måde. Hvis vi skal være kyniske, så er det en ansvarsfritagelse fra WB, så de ikke bliver beskyldt for at, tage for let på racisme osv. I USA er disclaimers også langt mere almindeligt, og man kan ikke se et tv-program eller en film på tv uden en advarsel om indholdet. “Viewer discretion is advised” “For mature audiences only” eller “This movie is rated R” er noget de er vant til. Det er mere fremmed for os i Danmark.

    Kruse11-06-20 17:56

  • ★★★★2

    Info og viden er jo altid godt, også om historien. Jeg tænker blot at folk vel næppe bliver racister af at se filmen. Men mener man simpelthen at folk er så uvidende (og det er de måske nok?) at de køber det de ser som sandt og så i en film fra 30’erne? Jeg så Tarzan film som 4-6 årig og allerede dengang troede jeg da ikke på filmene som et billedet på Afrika?

    Confederacy- og sydstatsromantisering er meget udbredt, og i flere stater lærer børnene gennem deres skolebøger ganske enkelt en hvidvaskning af slavetiden, der nedtoner slaveris rolle i borgerkrigen og hvor slemt slaver havde det. Hvis man aldrig har lært andet, så er det nemmere at købe et forvansket billede på tiden.

    Kruse11-06-20 18:02

  • ★★★★★1

    Info og viden er jo altid godt, også om historien. Jeg tænker blot at folk vel næppe bliver racister af at se filmen. Eller mener man simpelthen at folk er så uvidende (og det er de måske nok?) at de køber det de ser som sandt?

    Næ, det gør de måske ikke, men filmen har jo været med til at viderebringe nogle stereotyper, som stadig findes i dag og filmen er 81 år gammel, så det siger jo lidt om hvor stor en påvirkning en film kan have. Og det er stereotyper, som blev skabt 100 år før filmen blev lavet.

    Så det er stereotyper, som via kultur: minstrel shows, litteratur, sange, teater og film, er blevet holdt i live i næsten 200 år.

    Om det bliver nævnt HBO's disclaimer, er ikke til at vide, men efter små 200 år, skader det jo ikke at gøre en minimal indsats for at gøre op med disse.

    Papa Doc11-06-20 18:03

  • 1

    kan folk ikke tænke selv mere...

    Weird_J11-06-20 18:07

  • ★★★★★1

    Confederacy- og sydstatsromantisering er meget udbredt, og i flere stater lærer børnene gennem deres skolebøger ganske enkelt en hvidvaskning af slavetiden, der nedtoner slaveris rolle i borgerkrigen og hvor slemt slaver havde det. Hvis man aldrig har lært andet, så er det nemmere at købe et forvansket billede på tiden.

    Just præcis. Der er jo flere danske paralleller til dette. Jeg kan naturligvis kun tale fra min egen skolegang, men de mørkere dele af dansk historie, husker jeg som noget man lærte, men hurtigt skøjtede henover. Danskerne har en tendens til at se sig selv som hyggelige og ufarlige, og ganske vist har vi ikke en kolonihistorie der matcher Belgiens, men der er nok sket pænt mange fucked up ting undervejs.

    Hvis man har den historiske ballast og borer lidt i eksempelvis Europas indtog af Afrika, så bliver det pludselig meget klart for en, hvorfor Afrika ikke bare "tager sig sammen" og får fikset deres problemer. De har ikke engang løst det clusterfuck, som Europa efterlod, da vi smuttede hjem igen, og Congo, holy crap.

    rarehistoricalphotos.com/father-hand-belgian-congo-1904/

    I kender måske billedet, men det er et fotografi af en mand, som har fået hakket en hånd og fod af, under Leopold II's galskab i Congo. Det viser hvor tæt på slavetiden faktisk er.

    Så måske fanger man nogle folk undervejs med en disclaimer, som så går hjem og bliver lidt klogere på verden, og måske beslutter sig for at gøre den lidt bedre.

    Papa Doc11-06-20 18:18

  • ★★★★★1

    kan folk ikke tænke selv mere...

    Folk tænker kun så godt, som deres uddannelse tillader og uddannelse er ikke nødvendigvis i højsædet i USA, hvor HBO Max hører hjemme.

    Det er ikke specielt længe siden, at jeg læste en artikel om netop dette problem i det amerikanske uddannelsessystem. At tænke, altså behandle og forholde sig kritisk til information, er noget man lærer, ikke noget man nødvendigvis kan naturligt, og præcis det aspekt af undervisningen, lader til at halte på mange amerikanske skoler.

    Papa Doc11-06-20 18:29

  • 0

    Så er verden mere f***** ind jeg troede.. et hver menneske burde kunne forholde sig historisk til en film... Den er lavet i et tidsbillede hvor de ting var normale.. det betyder jo ikke at det var det hverken på det tidspunkt filmen blev lavet (og ja det ved jeg ikke) eller i dag er det vi lever efter... Men det er jo sket desværre og vi skal jo lære at leve med det og imod det.

    Weird_J11-06-20 18:46

    Altså, så er det jo heller ikke et større problem, i hvert fald ikke når det drejer sig om denne film. Der kommer en disclaimer i starten af filmen, hvilket måske ikke engang dukker op på HBO Nordic, da det ikke er samme tjeneste som HBO Max.

    Papa Doc11-06-20 18:49

    Sandt☺️

    Weird_J11-06-20 18:52

  • ★★★★0

    Der kommer en disclaimer i starten af filmen, hvilket måske ikke engang dukker op på HBO Nordic, da det ikke er samme tjeneste som HBO Max.

    I forvejen får vi ikke de samme indholdsadvarsler, som de får i USA, så jeg tror heller ikke, at det er noget vi kommer til at se på HBO Nordic. Og som du siger, så er det forskellige tjenester, og HBO Max’s fokus på klassiske film er næppe noget HBO Nordic får.

    Kruse11-06-20 19:15

  • ★★★★2

    Hvis man var konspiratorisk anlagt, så kunne virksomheder se en salgsstrategi ud af sådan en affære her. Gone With the Wind har næppe tiltrukket brugere til at blive HBO Max kunder, men nu hvor den ikke kan findes på tjenesten, sælger den digitale kopi stort på både iTunes og Amazon. Det er $14.99 per salg lige i lommen for WB for en gammel titel.

    Kruse11-06-20 19:27

  • 0

    Ikke ment kritisk, men hvorfor er det egentlig en god ide med den slags advarsler foran mener i? Jeg er med på hvad de skal gøre godt for. Men hvad skal de forebygge?

    Hvad de skal forebygge? At folk tænker selv. At folk selv kommer til den konklusion af filmen er lavet i en anden tid.

    Iøvrigt er det interessant hvordan der springes let og elegant henover det faktum, at "Gone with the Wind" var den første film der udløste en Oscar til en sort skuespiller. Ligeledes ignoreres det historiske faktum, at mange sorte slaver spillede dumme og overdrevent ydmyge overfor deres hvide herrer, simpelthen for at undgå pisk, tæv eller døden. De sørgede med andre ord bevidst for at leve op til det stereotype af billede af sorte. Det er nuancer der må tages med, når man vurderer den her type film.

    BN 202011-06-20 21:39

  • ★★★★6

    I øvrigt er det interessant, at mange ofte fremhæver Hattie McDaniels Oscar-sejr som den første sorte skuespiller nogensinde som en uforbeholden blåstempling af “Borte med blæsten” og underkendelse af folks kritik af den - uden samtidig at nævne, at McDaniel ikke måtte sidde sammen med sine hvide kollegaer i salen, men måtte sidde gemt væk bagerst i lokalet, fordi Oscar-showet havde en striks “ingen sorte tilladt”-policy, som også sikrede, at INGEN af filmens andre sorte skuespillere fik lov til at troppe op, og at McDaniels ydermere måtte bo på et separat hotel, fordi sorte ikke måtte overnatte samme sted som hvide (dokumentation: www.snopes.com/fact-check/hattie-mcdaniel-oscars-seat/). Ja, faktisk var det tanken, at hun skulle holdes helt væk, indtil filmens producer, David Selznick, tog kontakt til stedet og forlangte, at hun måtte deltage. Hun måtte ikke engang være med til FILMENS PREMIERE! 

    Det ved de fleste næppe. Jeg betragter mig selv som en relativt stor filmnørd og fandt først ud af det for nylig. Så ja - selvfølgelig er det en god idé at supplere en ældre film med dybt problematisk indhold med lidt historisk kontekst, mens man lader filmen forblive tilgængelig og uberørt.

    “Kan folk ikke bare tænke selv?” - i så fald kan vi vel snildt sløjfe historieundervisning i skolen, fordi vi må antage, at alle opsøger forhistoriens knudepunkter på egen hånd på smartphonen og udforsker den i tilstrækkelig grad? Og som Bruno og Kruse så fornemt har illustreret: hvad skader det? 

    The Insider11-06-20 22:20

  • ★★★★2

    Det var heller ikke fordi, at Hattie McDaniels Oscar-sejr åbnede specielt meget op for sorte kvinder i Hollywood og da slet ikke i Oscar-sammenhæng. Det tog 51 år før Whoopi Goldberg blev den kun anden sorte kvinde til at vinde en Oscar. Det er dog et sidespor i forhold til denne diskussion, og skal kun ses som et indspark til Johans fortælling om Hattie McDaniel.

    Kruse11-06-20 22:32

  • 2

    Jeg betragter mig selv som en relativt stor filmnørd

    Årets underdrivelse 

    Nagash11-06-20 23:13

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen