Hollywood-studie bekæmper systematisk racisme med gratis lejefilm

Warner Bros. gør retssagsdramaet "Just Mercy" gratis tilgængeligt i USA af "uddannelsesmæssige" årsager.

Mens flere storbyer i USA bogstaveligt talt står i brand, efter at George Floyd blev udsat for politivold og efterfølgende døde, udviser Hollywood en hjælpende hånd. I hvert fald til hjemmebiografpublikummet, der kan læne sig tilbage i sofaen og lære om systematisk racisme i selskab med "Just Mercy", som har Michael B. Jordan og Jamie Foxx i hovedrollerne. I USA bliver filmen gratis at leje resten af juni. Det skriver Variety.

"Just Mercy", der havde dansk premiere i starten af 2020, følger forsvarsadvokaten Bryan Stevenson i den opsigtsvækkende autentiske retssag om sorte Walter McMillian, som blev dømt for mordet på en 18-årig pige og sendt på dødsgangen i Alabama – på trods af tydeligt modstridende beviser.

"Vi tror på fortællingens kraft," skriver Warner Bros. på Twitter. "Vores film, 'Just Mercy', baseret på borgerretsadvokat Bryan Stevenson liv, er et middel, vi ydmygt kan tilbyde dem, der er interesseret i at lære mere om den systematiske racisme, der forpester vores samfund. I juni måned er 'Just Mercy' gratis tilgængelig til leje på tværs af digitale platforme i USA."

Om "Just Mercy" også bliver gratis at leje i Danmark vides endnu ikke.

Kommentarer

Hollywood-studie bekæmper systematisk racisme med gratis lejefilm

  • ★★★★★★3

    Det er vist på tide at USA får taget et reelt opgør med fortiden - uendeligt trist at der intet er sket i årtier.

    Det kræver en forbrødring fra begge sider af dimensioner - for det er ikke kun hvide som er fastlåst i et stereotypt livssyn.

    Wayne 3-06-20 10:49

  • ★★★★2

    Det kræver en forbrødring fra begge sider af dimensioner - for det er ikke kun hvide som er fastlåst i et stereotypt livssyn.

    Præcis.

    Åkepool 3-06-20 11:05

  • ★★★★★1

    Stærkt initiativ, WB. Glæder mig til omsider at få set "Just Mercy".

    The Insider 3-06-20 13:12

  • ★★★★★★1

    Tør ikke trykke på ovenstående - det er nok ikke Just Mercy - men måske gratis?

    Wayne 3-06-20 14:56

  • ★★★★★★0

    Varme fotos alligevel.

    Zero Cool 3-06-20 14:59

  • ★★★★★1

    Beklager, guys - jeg fik sgu fjernet link til de varme fotos ;-) Jeg vil foreslå jer at slå Solen op på Wiki!

    The Insider 3-06-20 18:06

  • ★★★★★★1

    Beklager, guys - jeg fik sgu fjernet link til de varme fotos ;-) Jeg vil foreslå jer at slå Solen op på Wiki!

    Der er rigeligt med sol udenfor. Det er blot at åbne sine øjne og nyde dem;-P

    T. Nielsen 3-06-20 18:09

  • ★★★★★★2

    Beklager, guys - jeg fik sgu fjernet link til de varme fotos ;-) Jeg vil foreslå jer at slå Solen op på Wiki!

    Nu var det endelig ved at blive lummert på Moovy... :-)

    Wayne 3-06-20 19:59

  • ★★★★★1

    Der er rigeligt med sol udenfor. Det er blot at åbne sine øjne og nyde dem;-P

    Jeg er SÅ glad for de udvidede mørklægningsgardiner, jeg fik til stuen i fødselsdagsgave sidste år <3

    The Insider 3-06-20 21:20

  • ★★★★★★1

    Ahhh det også en god ting, selv om jeg ikke tænker at kødets visuelle tiltrækning skinner dig i øjnene inde i din lejlighed (medmindre kæresten er det, det heldige menneske:)

    T. Nielsen 3-06-20 21:23

  • ★★★★★1

    Ahhh det også en god ting, selv om jeg ikke tænker at kødets visuelle tiltrækning skinner dig i øjnene inde i din lejlighed (medmindre kæresten er det, det heldige menneske:)

    Haha! Kæresten er heldigvis god til at trække mig ud i solen i ny og næ :D

    The Insider 3-06-20 21:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen