Chris Hemsworth og Natalie Portman pryder ny sej plakat til "Thor: Love and Thunder"

Thor og Mighty Thor kommer på et kosmisk eventyr i Thors fjerde solofilm.

I sidste måned fik vi med få dages mellemrum hele to seje filmplakater til Marvels kommende superhelte-epos: "Thor: Love and Thunder". Her poserede Chris Hemsworth og Natalie Portman på hver sin teaser-plakat i rollerne som hhv. Thor og Mighty Thor. 

Nu har Marvel så lanceret endnu en flot plakat, hvor Thor og Mighty Thor denne gang er forenet, mens Christian Bale lurer i baggrunden i rollen som den kridhvide dræber: Gorr the God Butcher. Du kan se den farvestrålende plakat i fuld størrelse herunder.

Se også: Chris Hemsworth og Natalie Portman kommer på kosmisk eventyr i episk trailer til "Thor: Love and Thunder"

I "Thor: Love and Thunder" kommer tordenguden Thor og hans kvindelige pendant, Mighty Thor, på et kosmisk eventyr i bestræbelserne på at standse den nederdrægtige Gorr the God Butcher, der har til formål at udslette Thor og alle andre guder. 

Ifølge instruktør Taika Waititi bliver Thors fjerde solofilm den bedste Marvel-film nogensinde, så det skal blive spændende at se, præcis hvad "Jojo Rabbit"-instruktøren har i godteposen, når "Thor: Love and Thunder" tordner ind i biograferne den 6. juli. 

Kommentarer

Chris Hemsworth og Natalie Portman pryder ny sej plakat til "Thor: Love and Thunder"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen