David Harbour: Vores "Hellboy"-film floppede på grund af Guillermo del Toro-fans

Sidste års "Hellboy"-reboot blev et gigantisk flop, og ifølge Hellboy-skuespilleren David Harbour skyldtes det kærligheden til de oprindelige "Hellboy"-film.

"Hellboy" blev nedsablet af de fleste kritikere – inklusive af os her på Moovy – og den formåede blot at indtjene 44 mio. dollars på verdensplan. Selvom filmens budget var på "blot" 50 mio. dollars skabte den alligevel et betragteligt underskud.

Guillermo del Toro lavede i sin tid "Hellboy" (2004) og "Hellboy II: The Golden Army" (2008), som var enormt populære blandt både kritikere og tegneseriefans, og som indtjente hhv. 100 mio. dollars og 168 mio. dollars. I de to film spillede Ron Perlman den rødfarvede, spydige super(anti)helt Hellboy. En tredje "Hellboy"-film med Pearlman blev aldrig til noget, fordi del Toro ikke kunne få projektet finansieret.

Læs også: DAVID HARBOUR: "HELLBOY" HAVDE STORE PROBLEMER

Og David Harbour, som spillede Hellboy i sidste års reboot, er overbevist om, at hans film var dødsdømt allerede før biografpremieren på grund af de gamle films fans, som ifølge Harbour var meget kritiske før filmens udgivelse:

"Jeg tror, at vores film fejlede, før vi gik i gang med optagelserne, fordi folk ikke ville have, at vi lavede vores film..."

"Guillermo del Toro og Ron Perlman lavede noget, der var ikonisk, og vi tænkte, at vi kunne genopfinde fortællingen, men så larmede internettet og sagde: 'Vi vil ikke havde, at I rør ved det her.'"

"Men vi lavede en film, som jeg synes er underholdende. Den har sine problemer, men det var en underholdende film, men folk havde allerede en stor modstand mod vores film."

Harbour kan i øvrigt snart ses i 4. sæson af "Stranger Things" samt Marvel-filmen "Black Widow". Begge projekter er dog blevet udskudt på ubestemt tid på grund af coronavirussen.

Kommentarer

David Harbour: Vores "Hellboy"-film floppede på grund af Guillermo del Toro-fans

  • 1

    Sjovt det altid er os forbrugere der er skyld i deres film flopper.

    Det hvert fald ikke fordi de selv har formået at lave en lortefilm:D

    Geekalot26-03-20 12:04

  • ★★1

    Sjovt det altid er os forbrugere der er skyld i deres film flopper.

    Det hvert fald ikke fordi de selv har formået at lave en lortefilm:D

    Altså, det er jo vores skyld så langt, at det er os, der ikke gider se skidtet ;-)

    HonoDelLoce26-03-20 13:04

  • 0

    Den havde sine få lækre øjeblikke, men overordnet set var det jo ikke en interessant film. Den var forudsigelig, med svingende CGI, og virkelig dårlig humor.

    Så måske man ikke skulle smadre trapper når man selv bor i et fyrtårn.

    T'hain26-03-20 15:07

  • 0

    CGI-helvede med kedeligt plot må de vist selv have ansvaret for.

    Slayer26-03-20 17:19

  • 0

    Jeg er nu ret enig med Harbour her. Folk var jo helt oppe i det røde felt, allerede inden de havde set en trailer. 

    Den havde bestemt sine problemer, som han siger. Men overordnet set, var det stadig en underholdende film. 

    Nagash27-03-20 13:18

  • ★★★★2

    Den floppede, fordi de fleste (inklusiv mig selv) ikke gad se den. That's all. 

    Riqon27-03-20 13:40

  • ★★★★2

    Jeg er bestemt ikke enig med ham. Der er rigeligt med eksempler i nyere tid, hvor en film hvor folk hidsede sig op over et eller andet, endte med med at hæve sig over det og blive en succes. The Dark Knight er stjerneeksemplet på dette.

    Jeg vil dog gå så langt og sige, at det nok ikke har hjulpet filmen, men de 17% på Tomatometeret og en gennemsnitlig anmelderrating på 3.68/10 på Rotten Tomatoes, har nok mere at gøre med, at filmen floppede.

    Havde den i stedet havde fået overvejende gode anmeldelser, ville de kritiske stemmer ikke havde gjort en forskel. Så måske skulle første skridt have været, at lave en god film.

    Bruno27-03-20 13:40

  • ★★★0

    Jeg var helt ligeglad med fans' respons FØR premieren, men jeg er også helt ligeglad med filmen og kommer aldrig til at se den.

    The Insider27-03-20 13:44

  • ★★★★1

    Jeg var helt ligeglad med fans' respons FØR premieren, men jeg er også helt ligeglad med filmen og kommer aldrig til at se den.

    Samme her, jeg synes da også at den første trailer så helt ok ud og jeg mistede totalt interessen, da den blev sablet ned af anmelderne.

    Jeg vil ikke betegne mig selv som Hellboy-fan, men jeg kan godt lide Del Toros film, de to animerede film og har læst en lille håndfuld af tegneserierne, inkl. dem som ikke direkte omhandler Hellboy.

    Bruno27-03-20 13:48

  • ★★★0

    Samme her, jeg synes da også at den første trailer så helt ok ud og jeg mistede totalt interessen, da den blev sablet ned af anmelderne.

    Jeg vil ikke betegne mig selv som Hellboy-fan, men jeg kan godt lide Del Toros film, de to animerede film og har læst en lille håndfuld af tegneserierne, inkl. dem som ikke direkte omhandler Hellboy.

    Jeg var også nogenlunde positiv efter den første trailer, men min interesse dalede også enormt efter modtagelsen, og David Harbours søforklaring gør mig ikke ligefrem mere interesseret i filmen.

    Jeg har stadig tegnefilmene til gode, men jeg skal have genset Del Toros film snart. Jeg har stadig kun set 2'eren én gang, selvom jeg var ret vild med den i biffen. Især min navnefælle var skideskæg i den!

    The Insider27-03-20 13:54

  • 0

    Ha.. Hvor sjovt..  Men måske bare filmen var ringe? (hvilket den er....) 

    Ronni Pedersen27-03-20 15:20

  • 1

    Jeg forsøgte at se den - jeg måtte stoppe halvvejs

    Tiany27-03-20 16:38

  • 1

    Den floppede, fordi de fleste (inklusiv mig selv) ikke gad se den. That's all. 

    Same

    Gasivodo28-03-20 16:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen