"Do The Right Thing"-skuespilleren Danny Aiello er død

Den Oscar-nominerede skuespiller blev 86 år.

Den amerikanske skuespiller Danny Aiello, der især blev kendt for filmen "Do the Right Thing", er død efter kort tids sygdom. Han blev 86 år.

Aiello blev især kendt efter sin rolle som pizzeria-ejer i Spike Lees "Do the Right Thing" fra 1989 – en rolle, som indbragte ham en Oscar-nominering for bedste birolle. Aiello var oppe imod Denzel Washington, der vandt for "Glory", samt Dan Aykroyd ("Driving Miss Daisy"), Marlon Brando ("A Dry White Season") og Martin Landau ("Crimes and Misdemeanors").

Danny Aiello medvirkede også i film som "Moonstruck" overfor Cher, "The Godfather Part II", "Once Upon a Time in America," "Harlem Nights," "Jack Ruby" og "City Hall".

Kommentarer

"Do The Right Thing"-skuespilleren Danny Aiello er død

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen