Gyser-nyklassikeren "It Follows" får en 2’er

Snart begynder frygten at forfølge os igen.

For noget nær et årti siden fik det kritikerroste gyserhit "It Follows" premiere og skabte en stor fanskare, der var vilde med filmens forholdsvist simple præmis og tykke atmosfære.

Nu tyder det på, at filmens fans kan se frem til endnu en gang at mærke frygten ved at blive forfulgt af en ondsindet forbandelse. I hvert fald er det bekræftet, at en fortsættelse til filmen er under opsejling.

Den oprindelige films instruktør og manuskriptforfatter David Robert Mitchell, vender tilbage sammen med hovedrolleindehaver Maika Monroe, så noget tyder på, at mareridtet fra 2014 endnu ikke er helt forbi.

Læs også: I 2025 ringer ondskabens telefon igen i "The Black Phone 2"

Præmissen for "It Follows" er rimelig lige ud ad landevejen. Hvad nu hvis man smittes med en forbandelse, der herefter forfølger dig, indtil den får ram på dig, og du må lade livet? Filmens klare tematikker omkring forhold, sex og kønssygdomme - sammenkoblet med den ulidelige følelse af at blive forfulgt - var med til at gøre filmen til en moderne gyserklassiker.

Den kommende fortsættelse har fået titlen "They Follow" og vil efter planen få i produktion tidligt i 2024. Hvornår filmen får premiere er endnu uvist, men man kan satse på, at produktionsselskabet NEON går efter en dato i 2024 for at ramme 10-års jubilæet. 

Kommentarer

Gyser-nyklassikeren "It Follows" får en 2’er

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen