Liam Neeson: "Taken 4" kommer aldrig til at ske

De tre film i "Taken"-franshisen har omsat for næsten 1 mia. dollars på verdensplan, men alligevel kommer en "Taken 4" aldrig til at ske, hvis man spørger hovedrolleindehaveren Liam Neeson.

Den nordirske skuespiller besøgte for nylig The Late Show for at promovere sin seneste film, den kritikerroste "A Monster Calls" (eller "Syv minutter over midnat", som den skrækkelige danske titel lyder), og i den forbindelse blev han spurgt, om der var planer for en "Taken 4":

"Nej, det er der ikke. Det er begrænset, hvor mange gange din datter kan blive taget. Hvis vi laver en film til, vil det nærmere være 'Er du ikke sød at tage min datter?'"

TV-serie på vej

Selvom den lunkent modtagne "Taken 3" dermed ser ud til at blive sidste film, er der planlagt en tv-serie fra NBC baseret på franchisen. Serien vil følge hovedpersonen Bryan Mills i hans yngre dage uden kone og barn. "Taken"-serien vil fokusere på, præcis hvordan Mills opnåede sine ofte citerede "very particular set of skills."

Luc Besson, der var medforfatter på de tre film, skal være producer på serien. Det er ikke første gang, at en Besson-film har fundet vej til tv – det skete også med "La Femme Nikita" og "Transporter".

Kommentarer

Liam Neeson: "Taken 4" kommer aldrig til at ske

  • ★★★★★1

    Åh ja, jeg husker, da jeg interviewede ham om "Taken 2" og spurgte ind til en 3'er, hvor han sagde... "It's not gonna happen. How many times can you get taken?"

    The Insider21-12-16 20:31

  • ★★★0

    Åh ja, jeg husker, da jeg interviewede ham om "Taken 2" og spurgte ind til en 3'er, hvor han sagde... "It's not gonna happen. How many times can you get taken?"

    Men havde han ikke også fået et par flasker, da du interviewede ham? :P

    MOVIE100021-12-16 21:09

  • ★★★★★1

    Men havde han ikke også fået et par flasker, da du interviewede ham? :P

    Nej, det var, da jeg interviewede ham om "Battleship" :-D Men jeg ville nu også have fejret at være med i dét mesterværk ved at drikke mig fuld hver eneste dag resten af mit liv!

    The Insider21-12-16 21:19

  • ★★★★2

    Man skal være fuld for at fejre den film, helt enig. 

    Babo21-12-16 21:49

  • ★★★★★2

    Det var nok for at interviewet med Johan bedre skulle flaske sig. 

    Lars!21-12-16 21:57

  • ★★★★★★2

    Håber der blev taget nogle snaps-shots!

    davenport21-12-16 21:58

  • ★★★★2

    Fuld Irlænder? Hvorfra ved 'Insideren hvorledes påvirkede mennesker opfører sig? Takes one to know one? 

    Breaking news: Johan var überstiv da' han lavede sine bedste interviews - dengang under onde Fxxxx :-)

    Gasivodo21-12-16 22:22

  • ★★★★★2

    Det er sgu da den eneste måde, jeg kan dulme nerverne på, når jeg møder the celebs!

    The Insider21-12-16 22:33

  • ★★★★2

    ..godt du gjorde det! Det var smukt! 

    og 'man' er ved at komme i "form" igen her! = endnu bedre :-) 

    Gasivodo22-12-16 00:18

  • 0

    Fordrukne press junkets. Lyder som en megadårlig og -fantastisk idé! (Og fedt at billedet bare er af Neeson, der selvfølgeligt vrider halsen om på en generisk skurk!)

    Får lyst til at dele 'Neeson Season' sangen!

    BusinessMonkey23-12-16 18:38

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen