Melissa McCarthy på tale som Ursula i live-action-udgaven af "Den lille havfrue"

Den Oscar-nominerede comedienne skal muligvis portrættere én af Disneys mest ikoniske skurke.

Disneys animerede "Den lille havfrue" fra 1989 står over for det uundgåelige live-action-remake a la "Aladdin" og Dumbo", og filmens hovedskurk er nu muligvis fundet. 

Ifølge Variety kan Melissa McCarthy, der er kendt for at spille med i komedier som "Bridesmaids" og "Spy", meget vel lande rollen som havheksen Ursula i filmen, der er løst baseret på H. C. Andersens eventyr.

Disney har under alle omstændigheder skuespillerinden i kikkerten, selvom intet i skrivende stund officielt er bekræftet.

Til gengæld skulle det være ganske vist, at "Mary Poppins vender tilbage"-instruktøren Rob Marshall skal stå bag kameraet på eventyret om havfruen Ariel, der for at få sit mest brændende ønske opfyldt må bede den onde havheks Ursula om hjælp.

Tiden må vise, om McCarthy rent faktisk ender med at kaste vandede vittigheder af sig Under the Sea....

Kommentarer

Melissa McCarthy på tale som Ursula i live-action-udgaven af "Den lille havfrue"

  • 0

    Nej, ikke flere Disney klassikere live-action gensindspilninger ...  bare nej. Men House of Mouse er nok ligeglade med disse flop, tilsyneladende ...

    Ronni Pedersen30-06-19 20:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen