Musikken til "Solo: A Star Wars Story" udkommer for første gang på vinyl

"Star Wars"-filmen om den unge Han Solo floppede fælt, men det afholder ikke Disney fra at forsøge at tiltrække feinschmeckerne.

Mondo har i samarbejde med Walt Disney Records løftet sløret for en kommende vinyl-udgivelse af underlægningsmusikken til Ron Howards "Solo: A Star Wars Story" fra 2018.

Det er den Oscar-nominerede komponist John Powell, det står bag hovedparten af scoret, mens selveste John Williams har bidraget med skæringeren "The Adventures of Han", der åbner albummet.

"Solo: A Star Wars Story" udgives som et dobbelt-album trykt i et begrænset oplag, der allerede nu kan forudbestilles på 2X 180 gram Hyper Space-farvet vinyl – eller i en alternativ version på klassisk, sort vinyl.

Albummets artwork er skabt til lejligheden af kunstneren César Moreno, og begge udgaver er sat til at udkomme i slutningen af januar næste år.

Kommentarer

Musikken til "Solo: A Star Wars Story" udkommer for første gang på vinyl

  • 0

    Jeg kan på det varmeste anbefale scoret, som også lige er kommet på stream. 

    Kalle Ferm 3-12-20 13:43

  • ★★0

    Jeg kan på det varmeste anbefale scoret, som også lige er kommet på stream. 

    Hørt! Har også nydt deluxe-versionen på streaming de seneste dage :) 

    Thomas Fenger 3-12-20 15:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen