Pixars næste animationsfilm hedder "Elemental"

Det hæderkronede animationsstudies opfølger til "Rød" og "Lightyear" handler om de fire elementer: vand, ild, jord og luft.

Pixar har løftet sløret for selskabets næste animationsfilm med titlen "Elemental". Filmen handler om karakterer, der er baseret på de fire elementer: ild, vand, jord og luft.

Vi følger det umage par Ember og Wade, der bor i en by, hvor de fire elementer lever side om side. Ember og Wade kommer selvfølgelig på et vildt eventyr og opdager undervejs noget elementært: At de har mere til fælles, end de gik og troede.

Se også: MOOVY TV:"LUCA": SÅDAN LAVER MAN EN PIXAR-FILM

Der er altså vanen tro lagt i kakkelovnen til en original fortælling med fascinerende figurer, som vi inden for de sidste år har set i Pixar-perler som "Sjæl" og "Rød".

"Elemental" instrueres af Peter Sohn, der tidligere har stået bag Pixar-kortfilmen "Partly Cloudy". Den kommende spillefilm er inspireret af Sohns opvækst i New York. 

"Elemental" får biografpremiere den 16. juni 2023 – præcis et år efter premieren på Pixars "Lightyear". Du kan se en koncept-tegning fra filmen herunder: 

Kommentarer

Pixars næste animationsfilm hedder "Elemental"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen