Quentin Tarantino vil stadig gerne lave en "Star Trek"-film

"Manuskriptet er færdigt," fastslår Tarantino i et helt nyt interview.

Den Oscar-belønnede filmmager har aldrig lagt skjul på sin store passion for "Star Trek"-universet. "Kill Bill: Vol. 1" startede sågar med et "Star Trek"-citat.

Læs også: "The Revenant"-forfatter skal skrive Quentin Tarantinos "Star Trek"-film

Og i december 2017 kom det frem, at Tarantino havde pitchet en idé til en ny "Star Trek"-film over for franchisens hovedansvarlige producer, J.J. Abrams, og derefter blev "The Revenant"-forfatteren Mark L. Smith udpeget til at omsætte Tarantinos ideer til et brugbart manuskript.

Tarantino har haft for travlt med sin næste film, "Once Upon a Time in Hollywood", der udkommer den 15. august, til at sætte sig ned med Abrams og Smith, men i et nyt interview fastslår Tarantino, at der stadig er "en meget stor mulighed for," at hans næste film bliver den 14. "Star Trek"-spillefilm:

"Jeg har ikke talt med [Abrams og Smith] i et stykke tid, fordi jeg har været i gang med at lave min film. Men vi har diskuteret en historie og et manuskript.

"Manuskriptet er færdigt, og når jeg dukker op igen ligesom Punxsutawney Phil (murmeldyret kendt fra "En ny dag truer", red.) efter 'Once Upon a Time in Hollywood', så fortsætter vi med at diskutere projektet."

Se også: EKSKLUSIVT: Moovy TV møder "Star Trek Beyond"-holdet!

"Star Trek"-franchisen har i øjeblikket kronede dage – 2. sæson af "Star Trek: Discovery" sluttede for nylig og blev skamrost af USA's tv-kritikere, og hele fire nye "Star Trek"-serier er i støbeskeen – bl.a. en nye serie om kaptajnen Jean-Luc Picard, som Patrick Stewart oprindeligt spillede i "Star Trek: The Next Generation" (1987-1994).

Til gengæld er en fjerde "Star Trek"-film med Chris Pine, Zachary Quinto og Co. tilsyneladende lagt i graven grundet sammenbrudte lønforhandlinger med bl.a. Pine, og derfor fortsætter Tarantinos film formentlig ikke, hvor "Star Trek Beyond" fra 2016 slap.

Kommentarer

Quentin Tarantino vil stadig gerne lave en "Star Trek"-film

  • ★★★★★1

    Kom nu. Make it happen. 

    Lars! 3-05-19 10:06

  • ★★★★★★1

    Gad vide om, hvis det sker og den slags sker jo næsten aldrig desværre, det bliver en Tarantino film eller en Star Trek film så?

    T. Nielsen 3-05-19 11:39

  • ★★★★★1

    Det kunne fanme være fedt hvis det skete. Jeg synes dog at de tre nyeste "Star Trek" film har været super underholdning men hilser alligevel en ny retning velkommen. Med Tarantino ombord på Enterprise kan det kun blive godt. :) 

    NightHawk 3-05-19 11:57

  • 1

    We want this. WE WANT THIS!

    kodor 3-05-19 13:22

  • ★★★★★1

    Gad vide om, hvis det sker og den slags sker jo næsten aldrig desværre, det bliver en Tarantino film eller en Star Trek film så?

    Det blir en Starantino Trekfilm! 

    Lars! 3-05-19 14:52

  • ★★★★★★2

    Quintrek Starantino

    davenport 3-05-19 15:10

  • ★★★★★★1

    T. Nielsen 3-05-19 15:26

  • ★★★★★1

    Den første halv time blir en samtale mellem Kirk og Spock der snakker om Uhura’s fødder.

    Ikke at det er en negativ ting.

    Elwood 3-05-19 15:50

  • ★★★1

    Efter de sidste tre elendige Star Trek film, skulle man tro det ikke kunne blive værre, men det kan det måske.

    Aranyhajú Nyárszépe 4-05-19 07:49

  • ★★★4

    Efter de sidste tre elendige Star Trek film, skulle man tro det ikke kunne blive værre, men det kan det måske.

    Well, aren't you just a ray of sunshine ;)

    Essal 4-05-19 08:06

  • ★★★★1

    Denne franchise er kørt helt af sporet, hvor det bare er blevet Fast and Furious i rummet. Jeg vil næsten sige det kun kan blive bedre. Sikkert også med McG bag roret. 

    Babo 4-05-19 08:21

  • ★★★★★1

    Jeg er nu ret glad for den første med Chris Pine og co. Resten not so much desværre. Men jeg ser da gerne Tarantinos bud på franchisen=)

    David Lund 4-05-19 08:26

  • ★★★★1

    Den første var rigtig fin, ja. 

    Babo 4-05-19 08:43

  • ★★★★★★0

    Denne franchise er kørt helt af sporet, hvor det bare er blevet Fast and Furious i rummet. Jeg vil næsten sige det kun kan blive bedre. Sikkert også med McG bag roret. 

    Ja det må gøre ondt på fans (som dig) at Star Trek ikke længere ligner de Tv-serier de er bygget på.

    T. Nielsen 4-05-19 09:21

  • ★★★★1

    Ja det må gøre ondt på fans (som dig) at Star Trek ikke længere ligner de Tv-serier de er bygget på.

    Driller du? 

    Betragter mig ikke som stor fan, men jeg er træt af alle franchises nu om dage skamløst kopierer hinanden og lefler for nogle parametre, som ikke har til hensigt at levere en vare af kvalitet. 

    Babo 4-05-19 09:52

  • 0

    Var ret begejstret for den første film med Chris Pine &Co.

    Er sæson 2 af star trek serien en succes - økonomisk eller kritisk? Tror jeg roste starten af sæson 1 men shit hvor jeg synes sæson 2 er elendige grænsende til det ligegyldige.

    Det er endelige lykkedes dem at lave en serie der er ringere en VOY.

    Dominar Rygel XVI 4-05-19 09:57

  • ★★★★★★0

    Driller du? 

    Betragter mig ikke som stor fan, men jeg er træt af alle franchises nu om dage skamløst kopierer hinanden og lefler for nogle parametre, som ikke har til hensigt at levere en vare af kvalitet. 

    Driller? Mig? Kunne jeg ikke drømme om? 

    T. Nielsen 4-05-19 12:24

  • ★★★★★1

    Abrams's film er helt i top. Ikke underligt han fik Star Wars. Men nu har den franchise brug for noget anderledes. 

    Lars! 4-05-19 16:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen