"Star Wars"-fan bygger verdens første "ægte" lyssværd

James Hobsons lyssværd bliver 2200 grader varmt og kan skære igennem metal!

Millioner af "Star Wars"-fans har drømt om at eje en Jedi-ridders elegante våben, et lyssværd, lige siden George Lucas' oprindelige sci-fi-klassiker udkom i 1977.

Talrige legetøjsudgaver er blevet produceret siden da, og nogle af dem er endda relativt avancerede, koster en masse penge og har indbyggede højttalere.

Men indtil nu har alle legetøjsudgaverne krævet, at man selv hev "klingen" ud af sværdet, eller at man monterede et lysstofrør på enden af grebet.

Varm som lavaen på Mustafar

Men den inkarnerede "Star Wars"-fan og ingeniør James Hobson har nu bygget et lyssværd, som "skydes ud" af grebet i den rette længde og endda er lige så kraftigt som den ægte vare.

Canadierens arbejde kan beundres i YouTube-videoen herunder, som ikke overraskende er gået viralt.

Hobsons lyssværd er drevet af propan og ilt, og eftersom det bliver hele 2200 grader varmt, er det næppe en god idé at forære det til børnene i julegave. Medmindre man altså er klar på at genindspille den legendariske scene, hvor Luke mister sin hånd...

Kommentarer

"Star Wars"-fan bygger verdens første "ægte" lyssværd

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen