"The Mummy" flopper - betyder det enden på Dark Universe?

Universal Pictures' nye storstilede monsterunivers "Dark Universe" har mildest talt ikke fået den bedste start. Første film i franchisen, "The Mummy", er blevet sablet ned af de fleste kritikere og har kun scoret 20 % positive anmeldelser på Rotten Tomatoes.

Hvad værre er, ser det ikke ud til, at filmen trækker voldsomt mange folk i biografen – på trods af star power i form af Tom Cruise. Det vurderes, at filmen vil omsætte for omkring 35-40 mio. dollars i USA i weekenden. Til sammenligning hev "Wonder Woman" over det dobbelte hjem i dens åbningsweekend med 100 mio. dollars.

"The Mummy" vil muligvis klare sig noget bedre på det internationale marked, men indtil videre ser det ud til, at publikum ikke just er begejstrede for det nye Dark Universe-koncept med klassiske monstre i action-forklædning.

Kommentarer

"The Mummy" flopper - betyder det enden på Dark Universe?

  • ★★★0

    Traileren er fuldkommen forfærdelig og man må undre sig lidt over, hvem som dog kan trumfe sådan noget hø i gennem?

    Bruce 9-06-17 18:20

  • ★★★★0

    De prøver nok med et par film mere, om det så bliver i mindre skala. 

    Riqon 9-06-17 18:41

  • ★★0

    Jeg var rigtigt fint underholdt - og håber lidt, at der kommer flere i samme dur. Men på et eller andet tidspunkt bliver det også nok med den uopfindsomhed, der skamrider Hollywood for tiden.

    Dolphinfriendly 9-06-17 18:41

  • 0

    Måske er pøblen endelig blevet træt af Hollywoods uopfindsomme remakes? 

    Fedt at Universal vil genoplive de klassiske filmmonstre. Knapt så fedt at de har valgt at gå i en retning, der har intet med de klassiske film at gøre.

    Nok er det drømmetænkning, men hvis det stod til mig ville jeg have gået noget anderledes til værks. Jeg ville sætte et "mindre" budget af til hver film på omkring 80-100 millioner $, det er ingenting sammenlignet med de beløb der bliver smidt efter Marvels metervare og Fast & Furious 9000, på den bekostning at instruktøren bag hver film så også har lidt mere frie tøjler til at lave lige præcis den film instruktøren ønsker. Mindre budget = større kunstnerisk frihed. Den skal stadig indtjene et rimeligt beløbt, men intet sammenlignet med det den nye Mummy skal indtjene for at blive en succes.

    Derefter ville jeg opsøge instruktører som Guillermo del Toro, Edgar Wright evt. og så også nogle lidt nyere interessante instruktører, måske Jordan Peele f.eks., og præsentere dem for tilbuddet: I får 80-100 millioner $ hver i sær til at at nyfortolke en af Universals klassiske monstre. I bestemmer selv hvilket monster I vil lave en film om. Studiet vil blande sig så lidt som muligt, på den bekostning at budgettet maks bliver på 100 millioner. 

    Da jeg først hørte om Universals planer om at genoplive de klassiske monstre, så havde håbet det havde været noget i den retning de havde i tankerne men ak nej. 

    Essal 9-06-17 19:33

  • ★★★0

    Jeg er ved at have mistet tillid til Del Toro. Det blev ikke bedre af han kom ned på 55 millioner budget med hans seneste film. Som pudsigt nok er hans svageste af de amerikanske produktioner. Der er jo masse af lortefilm i alle prislejer. Giv den til A24 og de finder en helt alternativ instruktør, som ingen kender, og de vil levere varen. 

    Babo 9-06-17 19:46

  • ★★★★0

    Jeg så hellere A38 fik den!

    T. Nielsen 9-06-17 19:47

  • 0

    Jeg var rigtigt fint underholdt - og håber lidt, at der kommer flere i samme dur. Men på et eller andet tidspunkt bliver det også nok med den uopfindsomhed, der skamrider Hollywood for tiden.

    Enig, synes også den var fin underholdning. :-)

    Kyllingebenet 9-06-17 20:53

  • 0

    Penny Dreadful har pustet nyt liv i de her karakterer, og det gjorde den eminent, så kast dog håndklædet i ringen, og bevar bare en smule værdighed, Universal. Vi har ikke brug for endnu en række af overlæssede actionfilm for børnefamilier.

    Tetsuo10-06-17 11:31

  • 0

    De sidste mange år har nærmest alle Tom Cruises film klaret sig bedre i udlandet end i hjemlandet, og f.eks. i Sydkorea har "The Mummy" slået rekorden for bedste åbningsdag nogensinde (og den skal nok også blive stor i Kina), så det er alt for tidligt at kalde den for et flop.

    Michael Andersen10-06-17 14:21

  • 0

    "The Mummy" har nu rekorden for Tom Cruises største omsætning (uden inflation) på premieredagene i biografer uden for USA.

    Michael Andersen11-06-17 19:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen