"The Room"-skuespillere genforenet efter 15 år

Det er 15 år siden, at Greg Sestero og Tommy Wiseau spillede over for hinanden i den notoriske kultfilm "The Room". Nu genforenes d'herrer i den syrede "Best F(r)iends".

Filmen, som øjensynligt hverken er blevet tilknyttet et filmselskab eller en udgivelsesdato, handler om en fyr (Sestero), der møder en ensom bedemand (Wiseau). Sammen tager parret på en vild rejse.

Sestero er også manden bag filmens historie, som er inspireret af et road trip, han engang var på sammen med netop Wiseau. "Jeg tror, det er en rolle, der virkelig vil fremhæve Tommys unikke talent og karisma," siger Sestero om Wiseaus karakter i "Best F(r)iends".

Den enigmatiske Wiseau har selv høje forventninger til publikums modtagelse af filmen: "Efter at have set 'Best F(r)iends' vil dit sind træde ind i paradiset."

The Hollywood Reporter har også fået fat i en eksklusiv trailer til filmen, som er instrueret af den totalt ukendte Gary Fong.

Wiseau skrev og instruerede "The Room" i 2001, som udkom i 2003 og prompte blev slagtet af de amerikanske kritikere. Siden da er filmen dog blevet et verdensomspændende kultfænomen og vises tilmed hyppigt i Husets Biograf i København. Talløse fans er faldet for det, som er blevet kaldt "den bedste værste film nogensinde".

Derudover har Moovy TV for nylig talt med Greg Sestero, og du kan snart se det interview her på Moovy.dk!

Kommentarer

"The Room"-skuespillere genforenet efter 15 år

  • ★★★★★0

    Gary Fong er det ham fotografen der sælger de her Light modifications til Flash'es, eller er det en hel anden Gary :)

    Edit: jeps det var ham den tidligere bryllups fotograf, synes nok jeg havde hørt navnet før.

    Elwood13-10-16 14:54

  • ★★★★0

    Jeg ser plakaten for mig:

    "Af manden bag din bryllupsvideo..."

    gi-jones13-10-16 15:01

  • ★★★★★0

    "Af manden bag Tupperware dimsen til din Flash"

    Elwood13-10-16 15:08

  • ★★★★★0

    Med alt det sagt så glæder jeg mig til den her, den ser tilpas fucked up ud :)

    Elwood13-10-16 15:10

  • ★★★★★0

    Den ser dæleme syret og bizar ud - I'm in! :D

    The Insider13-10-16 17:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen