"Uncharted": Se det første vilde klip fra actioneventyret

Tom Holland kunne godt have brugt noget klæbrigt spindelvæv i scenen her...

Efter talløse års rygter, spekulationer og udsættelser udkommer "Uncharted"-filmen omsider om halvanden måneds tid – og Sony Pictures har netop frigivet det første klip fra actioneventyret, som kan ses herunder.

Hvis man har spillet Naughty Dogs oprindelige videospil, som filmen tager afsæt i, så vil klippet stensikkert vække gode minder om "Uncharted 3", der ligeledes bød på en dramatisk actionsekvens om bord på et fly.

Se også: Pilou Asbæk dukker op i ny "Uncharted"-trailer!

"Spider-Man"-stjernen Tom Holland spiller den heroiske skattejæger Nathan Drake i filmen, mens Mark Wahlberg – der oprindeligt var udset til rollen som Drake – spiller heltens loyale og joviale makker, Victor Sullivan.

Derudover medvirker bl.a. Sophia Ali, Tati Gabrielle, Antonio Banderas og sågar vor egen Pilou Asbæk i den længe ventede spilfilmatisering.

Såfremt den nuværende biografnedlukning ikke forlænges, så lander "Uncharted" i biffen den 10. februar. Den nyeste forsmag på filmen kan ses her:

Kommentarer

"Uncharted": Se det første vilde klip fra actioneventyret

  • ★★★★★★1

    Shiiit - det overgår da næsten FF. Tyngdekraften giver ingen mening - først når folk bliver skudt drøner de ud af flyet - alle andre er åbenbart ikke påvirket af noget som helst.

    Men det ser sjovt ud.

    Wayne 5-01-22 14:17

  • ★★★★★1

    Talte tre Oh Crap's det er lidt i underkanten synes jeg.

    Men damm det ser godt nok billigt ud, en green screen og så en stor ventilator, og lyset ser også weird ud, når de er udenfor.

    Elwood 5-01-22 14:24

  • 0

    De viste traileren til den, da jeg var inde at se No Way Home, den så nu meget underholdende ud. Men det bliver nu nok først en jeg får set, når den kommer på en streamingtjeneste.

    Nagash 6-01-22 01:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen