Den gider jeg godt se - men jeg håber ikke det betyder at serien er slut på D+
Ud over Andor, er det det bedste der er sket for SW siden de oprindelige 3 film.
Så er der godt nyt til "Star Wars"-fans i almindelighed og "The Mandalorian"-fans i særdeleshed: Lucasfilm har nemlig afsløret, at en "The Mandalorian"-biograffilm er i støbeskeen.
Projektet hedder "The Mandalorian & Grogu", og som titlen antyder, får vi et nyt "Star Wars"-eventyr på det store lærred med fanfavoritterne Din Djarin og Grogu som omdrejningspunkt – sidstnævnte er nok stadig mest kendt som Baby Yoda.
Det umage par har siden introduktionen i "Star Wars"-franchisens første live-action-serie, "The Mandalorian", taget alverdens fans af den fjerne galakse med storm, og nu tager den maskerede dusørjæger og hans nuttede følgesvend altså springet til biograflærredet.
Den kommende film skal instrueres af Jon Favreau ("Løvernes konge"), der er ophavsmand til netop "The Mandalorian"-serien. Han får (selvfølgelig, fristes man til at sige) selskab bag kameraet af Dave Filoni ("Star Wars: The Clone Wars"), som skal agere producer sammen med Lucasfilm-bossen Kathleen Kennedy.
Produktionen af "The Mandalorian & Grogu" begynder i løbet af indeværende år, så mon ikke filmen senest får biografpremiere i 2026?
Ud over "The Mandalorian"-filmen har Lucasfilm som tidligere rapporteret også "Star Wars"-film på vej med hhv. James Mangold, Dave Filoni og Sharmeen Obaid-Chinoy i instruktørstolene.
Sidste år interviewede Moovy TV netop Favreau om den 3. sæson af "The Mandalorian". Se vores eksklusive videointerview her:
Den gider jeg godt se - men jeg håber ikke det betyder at serien er slut på D+
Ud over Andor, er det det bedste der er sket for SW siden de oprindelige 3 film.
Fordi det er Star Wars, skal det ses, men jeg har ikke de store forventninger. The Mandalorian toppede i sæson-finalen af sæson 2. Det var en fejl at Grogu bare kom tilbage som om intet var hændt, som minimum burde der have være ½-1 sæsons adskillelse og ikke bare ske i en spin-off serie, og hvis Grogu nu skal til at være en main-karakter, så frygter jeg for hvad det kan blive til. Der findes ikke en serie der hedder Luke og R2-D2. Nogle karakterer er bedst som support karakterer. Cuteness faktoren ved Grogu er ved at aftage.