Jeg er ikke i målgruppen som filmen henvender sig til, selvom at jeg er stor Kevin Smith-fan, men stadig....puha, hvor ser det skidt ud :(
Trailer: Første trailer til Kevin Smiths "Yoga Hosers"
Kevin Smith, der måske nu er mest kendt for sin personlighed som lettere overvægtig nørdkommentator, havde i 90'erne og starten af 2000'erne succes med en række komedier, såsom "Clerks" og "Mallrats". Nu træder han tilbage i de gamle fodspor med en film, som vækker minder om den film, der oprindeligt sparkede hans karriere i gang. Den første trailer er netop blevet udsendt og kan ses herunder.
Filmen har Harley Quinn Smith (Smiths egen datter) og Lily-Rose Depp (datteren til Johnny Depp, som også er med i filmen) i hovedrollerne som to 15-årige yoga-interesserede, der har et fritidsjob i en kiosk. Hverdagen tager en uventet drejning, da en ældgammel ondskab stiger op fra Canadas undergrund...
I filmen spiller Johnny Depp en legendarisk menneskejæger fra Montreal. På rollelisten finder man også Haley Joel Osment, Justin Long og Michael Parks.
Det vides endnu ikke, om "Yoga Hosers" får premiere i de danske biografer.