"Sonic the Hedgehog"-instruktør laver "Pink Panther"-film

Og ligesom "Sonic the Hedgehog" bliver filmen formentlig en blanding af live-action og computeranimation.

Den oprindelige "The Pink Panther" (på dansk: "Den lyserøde panter") udkom tilbage i 1963 og blev en kæmpe succes, og komedien med Peter Sellers udviklede sig hurtigt til en vaskeægte franchise spækket med fortsættelser, reboots og spin-offs.

I filmene følger vi den noget bøvede, franske detektiv Jacques Clouseau, som i seriens første film var på udkig efter en juvel ved navn 'Den lyserøde panter', og i filmenens animerede titelsekvenser møder vi en lyserød panter, som senere fik sin helt egen tegnefilmsserie.

Og nu kommer der snart en ny film, hvor de to figurer for første gang tørner sammen gennem en hel spillefilm.

Læs også: "Sonic the Hedgehog" får en efterfølger

Det afslører The Hollywood Reporter, som rapporterer, at instruktøren Jeff Fowler ("Sonic the Hedgehog") arbejder på en ny "Pink Panther"-film, hvori Clouseau kommer ud for en traumatisk oplevelse, hvorefter han har en lyserød panter som en usynlig ven.

Således bliver filmen formentlig en kombination af live-action og CGI, hvor Clouseau spilles af en ægte skuespiller i den virkelige verden, mens den lyserøde panter bliver skabt af et hold computertroldmænd.

Den nye "Pink Panther"-film har endnu ikke fået en officiel titel, men manuskriptet skrives af Chris Bremner, som senest skrev actionbraget "Bad Boys for Life".

Kommentarer

"Sonic the Hedgehog"-instruktør laver "Pink Panther"-film

  • ★★★★★★0

    komedien med Peter Sellers udviklede sig hurtigt til en vaskeægte franchise spækket med fortsættelser

    Ah, ja jooo.....Der kom A Shot In The Dark året efter, der havde Sellers i hovedrollen. Det havde den første egentlig ikke. Det var nok mere David Niven. Så 4 år senere, kom der endnu en, men uden Sellers. Der gik faktisk 11 år fra A Shot In The Dark, til at Sellers gentog rollen.

    T. Nielsen28-11-20 16:12

  • ★★★★★0

    Haha! ALT er relativt :-D Men allerede ÅRET efter filmen kom den første enkeltstående, animerede kortfilm om Den lyserøde panter, året efter kom endnu en (med en detektiv som makker til panteren) og i 1969 startede den animerede tv-serie, som allerede i 1970 havde disket op med over 30 episoder, og jeg mener, at de første bøger og tegneserier også udkom deromkring, så således havde en franchise hurtigt taget form. At der så gik nogle år, før flere film kom til, er selvfølgelig rigtigt nok.

    The Insider28-11-20 16:19

  • ★★★★★★1

    Ja der kom alle disse små herlige tegnefilm, det er korrekt. Dem nød jeg ofte som barn:)

    T. Nielsen28-11-20 16:49

  • ★★★★★1

    Ja der kom alle disse små herlige tegnefilm, det er korrekt. Dem nød jeg ofte som barn:)

    Ditto! Og jeg skal også have genset alle filmene på BD en skønne dag. Har haft et smukt boxset plomberet i adskillige år <3

    The Insider28-11-20 19:37

  • ★★★★★★1

    Ditto! Og jeg skal også have genset alle filmene på BD en skønne dag. Har haft et smukt boxset plomberet i adskillige år <3

    Jeg er ikke i tvivl:D

    T. Nielsen28-11-20 19:55

  • ★★★★★1

    Jeg husker at jeg blev overrasket da jeg som barn lærte at der fandtes noget Pink Panther som "rigtig film" efter kun at have hørt om tegnefilmene. Pudsigt at tænke på nu. 

    Lars!28-11-20 22:04

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen