Jeg læste en lille artikel om en, der havde set serien - og forfatteren skrev noget i stil med:
"Efter at have set serien, ved jeg stadig ikke om Woody Allen er skyldig - og det gør du heller ikke".
Mange har en holdning, kun 2 personer kender sandheden. Men eftersom det er så lang tid siden, så er den sandhed også blevet mudret til.
Man kan selvfølgelig godt bruge en helvedes masse tid på at argumentere, så man kan retfærdiggøre overfor sig selv, at Woody Allen er uskyldig, så man kan nyde hans film. Eller man kan se hans film og stadig være i tvivl. Det er op til en selv. Men man skal ikke tro, at man kan finde frem til sandheden, for det kan man ikke.
Nu har jeg ikke tænkt mig at se serien, men ja, det er et problem, at den er meget ensidig.
Jeg er mildt sagt lodret uenig i de udsagn. Hvis den pågældende forfatter gerne vil være i tvivl må vedkommende selv om det. Men at pådutte alle andre at skulle tænke således, vil jeg da gerne have mig frabedt. Et sådant udsagn her signalerer mere for mig, at forfatteren bare ikke har sat sig godt nok ind i sagen og derfor er det nemmeste at sige, at han/hun er i tvivl. :)
Jeg vil modsat mene, at man sagtens kan have en holdning til om han er uskyldig eller ej, da der eksisterer rigtig meget dokumentation omkring det påståede overgreb. Derfor ser jeg det også som en dårlig undskyldning at sige, at så længe man ikke var til stede, kan man ikke vide det med 100% sikkerhed. Det ville du jo kunne sige om stort set alle sager så.
For her er der heller ikke altid vidner til stede og ej heller er læger, politiet, retsmedicinere eller teknikere til stede. De må alle ligesom os udenforstående på bagkant tage en samlet vurdering af skyldsspørgsmål baseret på interviews med de involverede parter, deres historik og motiv, sammenkoblet med de tekniske undersøgelser og indsamling af bevismateriale.
Alt dette er blevet gjort helt efter bogen i Woody Allens tilfælde af alle de relevante myndigheder i et sådant omfang, at jeg aldrig hverken før eller siden er stødt på en sag af denne type, som er blevet så detaljeret undersøgt og over så lang en periode, som det er tilfældet her. Og vi snakker altså bl.a. om de aller dygtigste eksperter på området fra Yale-New Haven teamet med speciale i seksuelle overgreb og pædofili-sager, som den dag i dag stadig bruges af politiet og FBI qua deres grundighed.
Mia Farrows egen læge undersøgte først Dylan af 2 omgange og vurderede, at der ikke var nogle tegn på - hverken fysisk eller psykisk - at Dylan var blevet udsat for overgreb. Dylans historie om det påståede overgreb ændrede sig også fra den ene undersøgelse til den anden. Først kunne hun ikke huske noget og et par dage senere havde piben lige pludselig fået en anden lyd efter at de have været hjemme og vende hos Mia Farrow.
Politiets egen efterforskning gav heller ikke nogen indikation om, at hun var blevet udsat for overgreb, og da Yale-New Haven teamet efterfølgende - på politiets opfordring - laver en 6 måneder lang undersøgelse er deres konklusion, at Dylan IKKE er blevet udsat for overgreb men, at hun højst sandsynligt er blevet presset af sin mor til at sige det.
Som om det ikke skulle være nok, laver de sociale myndigheder i New York efterfølgende deres egen individuelle 14 måneder lange undersøgelser og kommer frem til samme konklusion som Yale-New Haven teamet nemlig, at Dylan IKKE har været udsat for overgreb.
Hvis vi så oven i hatten kigger på Woody Allens historik, vil man opdage at han på intet tidspunkt i sit liv har været anklaget for overgreb, pædofili eller seksuelle krænkelser.
Tager man så et kig på Mia Farrows motiv og hvornår anklagen om overgreb dukkede op, ja så viser det sig at det først skete efter, at Mia Farrow havde optaget, at Woody Allen havde en affære med hendes dengang 20 årige adoptivdatter. Mia Farrow havde altså dermed et klart motiv for at få hævn over Allen, hvilket tilmed også er blevet bevist i form af telefonsamtaler, hvor hun truer ham med at ødelægge hans liv, og i form af to breve - det ene med nåle og en kniv stukket ind i et billede hvor hende og hendes børn er på, og det andet hvor hun allerede her kalder ham for pædofil. Alt sammen er blevet bekræftet af politiet i form af at fingeraftryk og håndskrift tilhører Mia Farrow.
Stedet og tidspunktet for det påståede overgreb giver desuden ingen mening. Mia Farrow vil seriøst have folk til at tro på, at Woody Allen i et hus fyldt med vidner - hvor alle de voksne havde fået at vide de skulle holde øje med ham og i en tidsramme på 10-15 minutter - skulle have slæbt Dylan hele vejen op på loftet efter først at have afmonteret et modeltog med skinner og ledninger i deres hobby-rum, for derefter at sætte det til på loftet, begået overgreb, afmonteret toget og slæbt Dylan og tog mm ned igen - alt sammen på som sagt 10-15 minutter uden, at nogen havde set det eller Dylan havde sagt en lyd.
Moses Farrow samt to af tjenestepigerne har desuden fortalt senere hen, at Dylan ikke på noget tidspunkt var alene med ham og da han var væk i 5 minutter, var det fordi han havde været på lokum.
Så når man lægger alt det her sammen så vil jeg klart mene, at man sagtens kan have en kvalificeret vurdering af om Woody Allen er uskyldig eller ej, også selv om man ikke personligt har været til stede. Derfor irriterer denne bemærkning mig også ret meget:
Man kan selvfølgelig godt bruge en helvedes masse tid på at argumentere, så man kan retfærdiggøre overfor sig selv, at Woody Allen er uskyldig, så man kan nyde hans film. Eller man kan se hans film og stadig være i tvivl. Det er op til en selv. Men man skal ikke tro, at man kan finde frem til sandheden, for det kan man ikke.
Det antydes her (det er sådan jeg læser det) at andres vurdering af at Woody Allen er uskyldig og at anklagen er falsk ikke bygger på andet end en slags bortforklaringer og undskyldninger blot, så vi kan retfærdiggøre at se hans film.
Ud over at det er noget vrøvl at påstå, så er det jo på ingen måde tilfældet her fordi, at jeg og andre - som eksempelvis Robert Weide der også har lavet en detaljeret analyse af anklagen og skyldsspørgsmålet - jo netop IKKE vurdere det ud fra en mavefornemmelse eller rent gætværk, men derimod forholder os til sagen på en meget seriøs måde med direkte udgangspunkt i de tilgængelige beviser og dokumentation, samt i den anklagedes historik og i modpartens motiv.
Og derfor holder jeg også uomtvisteligt fast i min vurdering af, at Woody Allen er uskyldig og at anklagen er falsk. Og det gør jeg på baggrund af beviser, dokumentation, historik og motiv og intet andet. :)
Skulle man have lyst til at få et bedre overblik over sagen/konflikten, kan man i øvrigt gøre det her:
www.moovy.dk/forum/bland-selv/MeToo-Woody-Allen