Trailer: Dan Aykroyd og Chevy Chase står over for en by fuld af levende døde i traileren til "Zombie Town"

En gammel filmrulle får helvede til at bryde løs i filmatiseringen af "Gåsehud"-forfatteren R.L. Stines "Zombie Town".

Det er vel ikke helt forkert at kalde R. L. Stine for børnebogsudgaven af Stephen King. Forfatteren har blandt andet skabt den populære serie "Gåsehud", der ud over at bestå af flere bøger, end man kan tælle til, også affødte en ganske hæderlig tv-serie tilbage i halvfemserne samt to spillefilm i nyere tid. 

Nu er endnu en af Stines værker blevet filmatiseret, og at dømme ud fra første trailer er der endnu en gang tale om en omgang børnevenligt gys. Dog med tilføjelse af et par aldrende ikoner på rollelisten. Selveste Mr. Ghostbuster, Dan Aykroyd, er nemlig at finde i filmen, og han får fint følgeskab af firsernes familiefar nummer ét: Chevy Chase. 

Læs også: Kumail Nanjiani og Patton Oswalt slutter sig til den næste "Ghostbusters"

"Zombie Town" følger to teenagere, der vælger at afspille en helt særlig filmstrimmel, hvilket vækker en forbandelse, som forvandler indbyggerne i deres by til zombier.

Det er nu op til de to teens at finde frem til en berygtet filmskaber for at få hjælp til at bryde forbandelsen, inden det er for sent.

"Zombie Town" har endnu ingen dansk premieredato. Første trailer kan dog ses lige her:

Kommentarer

Dan Aykroyd og Chevy Chase står over for en by fuld af levende døde i traileren til "Zombie Town"

  • ★★★★★★0

    Nøj det ser skidt ud.

    Wayne23-08-23 10:30

  • ★★1

    Jeg har valgt kun at læse overskrift og derfra konkludere det bliver episk. Slut.

    HelmerJ23-08-23 10:50

  • ★★★★★0

    Jeg synes det ser ganske fornøjeligt ud lige umiddelbart. Men jeg sidder også lidt med en vibe af, at det kan gå begge veje ift. filmens overordnede kvalitet. Der er nogle af jokes'ne, der virker lidt tamme mens andre er ganske sjove - særligt den sidste joke med lærerinden er helt ok. :)

    NightHawk23-08-23 15:15

  • ★★0

    Æv, var begejstret for at se de to i en zombiefilm, bare ærgerligt at den er PG-13 rated. Ses skal den dog alligevel, når den kan fås til billige penge på fysisk format....ikke før!!!

    Ryder66623-08-23 15:32

  • ★★★1

    Humoren virkede mere død end selve zombierne. 

    MOVIE100023-08-23 16:08

  • 0

    Yikes 

    Sichlau23-08-23 19:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen