Trailer: Kurt Russell møder monstre i traileren til ny Godzilla-serie

"Monarch: Legacy of Monsters" følger op på de seneste års vestlige "Godzilla"- og "King Kong"-film.

Apple har netop frigivet den første trailer til deres kommende "Godzilla"-serie, "Monarch: Legacy of Monsters", der udfolder sig inden for det såkaldte Monsterverse, der blev kickstartet i 2014 med Gareth Edwards' spillefilm, "Godzilla".

Senere har franchisen givet os bl.a. "Kong: Skull Island" og "Godzilla II: King of the Monsters", og i "Monarch: Legacy of Monsters" støder vi nok en gang på gigantiske monstre og menige mennesker, der forsøger at forstå eller bekæmpe de enorme krabater.

Læs også: Ny "Cloverfield"-film er på vej

Et af de mennesker spilles af Kurt Russell, som spiller soldaten Lee Shaw, der har et indgående kendskab til Godzilla og Co.

Kurt Russells søn, Wyatt, spiller Shaw i 1950'erne, som en stor del af serien udfolder sig i.

"Monarch: Legacy of Monsters" er en miniserie på i alt 10 afsnit, hvor de to første episoder lanceres på Apple+ den 17. november. Se den omtalte trailer herunder:

Kommentarer

Kurt Russell møder monstre i traileren til ny Godzilla-serie

  • 0

    Med undtagelse af Godzilla 2014-filmen, så har de seneste års film kun været skuffende (for mig), men den her trailer fungerer fornuftigt, så jeg er klar. 

    steadi 9-09-23 17:32

  • ★★★0

    Med undtagelse af Godzilla 2014-filmen, så har de seneste års film kun været skuffende (for mig), men den her trailer fungerer fornuftigt, så jeg er klar. 

    Word

    Gormanden10-09-23 12:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen