Chaplin[] ..... var nemlig en gammel liderbasse, særligt efter unge kvinder/piger.
Nu ved jeg ikke, om du betragter en 54-årig som gammel, men Chaplin blev i 1943 (da han var 54 år) gift med Oona O'Neill og var lykkeligt gift med hende i 34 år, frem til sin død i 1977.
At omtale ham som "en gammel liderbasse, særligt efter unge kvinder/piger)" vil meget nemt kunne tegne et billede af ham som en eller anden gammel gris, der på sine ældre dage jagtede unge piger. Men fakta er, at han havde et lykkeligt, stabilt ægteskab med Oona O'Neill lige fra han var midaldrende og frem til og med hans år som "gammel".
Det er sandt, at Oona O'Neill var 18 år, da de blev gift (og 52 år, da Chaplin døde) - det gør ham ikke til mere "liderbasse" end da DU fandt din kone/samlever, eller JEG fandt MIN.
Alderen på de andre kvinder i Chaplins liv:
Hetty Kelly - hun og Chaplin var lige gamle. Chaplin friede til hende i 1908, da de begge var 19.
Edna Purviance var blot 6 år yngre end Chaplin, og hun og Chaplin havde et forhold 1916-1917, hvor hun var 21-22 år og han 27-28 år.
Mildred Harris var 12 år yngre end Chaplin. De blev gift i 1918, da hun var 17, og han var 29.
Pola Negri var 8 år yngre end Chaplin. De havde et forhold 1922-1923, altså da hun var 25-26 år og han 33-34 år.
Marion Davies. At hun skulle have haft et forhold til Chaplin i 1924, hvor hun var 27 år og han var 35, er og bliver et ubekræftet rygte.
Merna Kennedy. Chaplin påstås at have haft en affære med hende omkring 1928, da hun var 20 år og han var 39.
Georgia Hale påstod SELV mange årtier senere, at hun i 1924, hvor hun var 19 år og han var 35, havde en affære med Chaplin.
Louise Brooks havde en to måneders affære med Chaplin i 1925, da hun var 19 og han var 36.
Paulette Goddard var 21 år yngre end Chaplin. De indledte et forhold i 1932, da hun var 22 år og han var 43.
Joan Barry havde en kort affære med Chaplin i 1942, da hun var 20 år, og han var 53.
P.S. May Reeves, som Chaplin havde et forhold til 1931-32, har jeg ikke kunnet finde alderen på, men hun ligner ikke en teenager på nogen af de tilgængelige billeder.